Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Brorskabets religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stor forøkelse av menneskets magt over
naturkræfterne, at der kunde være haab om voksende økonomisk
velvære for alle. Det gjaldt, som Mommsen siger, at
„være enten hammer eller ambolt“, — nemlig hvis ikke
alle vilde nøie sig med at være fattige. Den tyske
historiker O. Seeck fremhæver i sit store verk om den antike
verdens undergang, at de græske by-republikker, som ikke
alene førte stadige indbyrdes handelskrige, men desuten
stadig var hjemsøkt av blodige indre klasse-kampe, mellem
fattige og rike, ad denne vei litt efter litt besørget et
omvendt utvalg av befolkningen. De mest energiske individer
blev utryddet, fordi de i klassekampene indtok de mest
fremskutte pladser. Likedan i Rom, især i den senere
republiks tid og i keisertiden, hvor de, som hadde
arbeidet sig op til rigdom, gjerne blev ofre for
seierherrernes havesyke.
Naar man betænker, at det sandsynligvis var strid om
økonomiske livsgoder, som mere end noget andet voldte
den antike kulturs undergang, — en strid mellem
individer, stænder og folkeslag, — da forstaar man, at der
baade inden den græske verden, og senere i Jødeland og
overalt, reiste sig næsten uvilkaarlig en mægtig motbølge,
— den store idealistiske og spiritualistiske bevægelse, som
nedsatte og nedværdiget materielle livsgoder til noget
værdiløst, eller værre end værdiløst, og tvertom søkte lykke i
fattigdom. „Salige er de fattige“ (ikke i aanden, men
tvertimot: de materielt fattige), dette glade, befriende
budskab er allerede en del av de græske kynikeres lære.
Og senere av stoikernes. Lyksalige er de, som har faa
materielle behov, og som søker sin rigdom i aandelige
skatte. Gjennem denne lære kjæmpet man sig fri for
striden om materielt bytte, fri for den sindsretning, som
med nødvendighet førte til de antike folks undergang.
Det er efter mit skjøn ikke for meget at sige, at denne
lære frelste den antike kultur fra et totalt forlis og reddet
den over i en ny tidsalder. Alene de mennesker, som
endog i en ensidig grad søkte sin lykke i aandelig rigdom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
