Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
turseire. Allerede hos de gamle hebræere var den su-
blime tanke om guddommen som godhetens evige hersker-
magt paa verdens kongestol (først hos ildprofeten Elias)
vokset frem av de smerteligste nationale nederlag. Og fra
Platons tid av bidrog hellenernes øiensynlige forfald til
at fremskynde grundlæggelsen av den store græske ideal-
isme, som gjennem aarhundreder blev en ildstøtte i natten,
der gik foran og viste vei. Og den høieste av alle folke-
lige religioner — kristendommen — født i den hellenske
idealismes lys-skjær og arvtager av baade den græske og den
østerlandske filosofi, — ogsaa den opstod sandsynligvis
som en sublim motkraft mot oldtidskulturens nedgang.
Som svar paa den i længden samfundsødelæggende liden-
skab for ,herremoralen* eller for det at herske over andre
mennesker, blev der fra et litet land ien utkant av Romer-
riket svaret, at den største er den, som er alles tjener.
Intet avsnit i verdenshistorien er efter min opfatning
mere lærerikt end den store middelhavskulturs opløsnings-
proces, og de sublime motkræfter som den fremkaldte.
For alle tider vil det staa som et vidnesbyrd om menne-
skekulturens magt, dette at i nedgangens og nederlagenes
tider fødtes tanken om menneskekjærligheten, den alt-
omfattende godhet, som den høieste, den mest guddomme-
lige livsform. Utformet især fra Platon og stoikerne til
kristendommens stifter, blev brorkjærlighetens ideal for alle
følgende tider den magt, som alene kan frelse folkene fra
selvødelæggelse og forfald. En folkefrelsende magt kom
smertefødt til verden i den antike kulturs store solned-
gang, — som en efterglød, der aldrig slukner.
* %
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
