Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
fortsætte den hellenske kultur, bryte helt og holdent med
Kristkirken! Saadan var stillingen i 1870- og 80-aarene.
Saadan er den for mange den dag idag.
Den nye kulturvidenskab er ifærd med at lære os,
at de religiøse livsanskuelser, som til enhver tid viser sig
levedygtige, er kultur-organer, som nødvendigvis staar i
»korrelation* eller ,ko-adaptation* til de vigtigste av tidens
øvrige kultur-organer; paa lignende maate som vore
legemlige organer er gjensidig avpasset eller tillempet efter
hverandre. Den ældste kristendom, som gjennem tre
aarhundreder var forberedt av den alexandrinske tids
bytteforbindelse mellem Hellas og Orienten, passet allerede
ved sin fremkomst nogenlunde godt sammen med frem-
trædende græske tankeretninger. Den var allerede fra først
av i den grad gjennemsyret med hellenistisk filosofi, at den
aldeles ikke passet sammen med den rettroende jødedom.
Med denne var allerede bjergprækenen et avgjort brud.
Det er betegnende, at mens den ældste kristendom ikke
formaadde at trænge igjennem i Jødeland, fandt den en
hurtig utbredelse blandt helleniserte jøder og hedninger.
Og hvad den endnu i begyndelsen manglet i tillempning
til den senere hellenisme, erhvervet den sig i løpet av
de to eller tre første aarhundreder av den nye tids-
regning.
Mot denne fremstilling kan der indvendes, at selv om
der ikke var noget skarpt brud mellem den senere hel-
lenisme og kristendommen, saa var der ialfald en avgjort
kløft inden hellenismen selv, mellem den ældre og den
yngre hellenisme, fra Platons tid av. Der er en kløft
mellem de homeriske digtes (og den ældre perikleiske
tids) jordglæde og paa den anden side Platons længsel
efter at bli befriet fra legemets lænker og sanseverdenens
skin. Hos Homer og delvis længe senere var det men-
neskets legeme, som var dets egentlige ,selv*. For Pla-
ton var det sjælen.
Heri er det ganske vist megen sandhet. Men den
platoniske idealisme og dens fortsættelse i kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
