Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
tid, da man begyndte at indse, at av alle menneskelige
livsgoder og skatte er der en særegen gruppe, en særlig
høi orden, som ikke minker, men snarere vokser ved at
deles, nemlig de aandelige værdier. Den tanke dæmrer
allerede i Sokrates’s og Platons forkyndelse, at mens vor
higen efter materielle livsgoder frembringer kiv og skiller
os ad i kjæmpende familier og folkeslag, er der andre
livsgoder, og det de allerhøieste, som efter sin natur er
skikket til at forene os i et altomfattende samfund. Det
laa da nær ialfald foreløbig at gi avkald paa jagten efter
de materielle goder og rette al higen efter livslykke mot
de skatte, som kan eies i fællesskab, og som blir større,
jo flere der faar del i dem.
Den kristelige verdensmission — som en fortsættelse
av den græske filosofis utstraaling av aands-værdier —
kan derfor medrette siges at være en arvtager av et av
oldtidskulturens høieste forsøk i retning av en verdens-
erobring. ,Gaa hen og lærer alle folk”, — gaa hen og
vis alle veien til frihet og lykke, — dette var et løsen
for en verdenserobring uendelig meget større end Alex-
anders. Kan nogen negte, at der i denne tanke, i denne
livsvilje, er et klassisk kultur-element, som har værd for
alle tider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
