Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
faktisk begyndt at gli over i den videnskabelige utviklings-
læres tredje store epoke, hvori læren om den brutale
»kamp for tilværelsen* ikke spiller en saa fremtrædende
rolle som før.
Ganske vist er og blir kampen for tilværelsen et
overmaade betydningsfuldt faktum, især naar uttrykket
opfattes i sin videste betydning. Naturen vil aldrig kunne
bli i den grad idyllisk, som den var for Rousseau eller
den unge Victor Hugo, eller for Henrik Wergeland. Den
tredje epoke vil ikke bli som den gamle romantiske tid.
Men det sikre er, at mnaturvidenskaben allerede i
meget over en menneskealder har begyndt at bekjæmpe
det fra den græske oldtids filosofer (især Heraklit og
epikuræerne) laante syn paa dyrenes og de primitive
menneskers liv som en alles krig mot alle, bellum omnium
contra omnes. Saa opfattet Lukrets endog de primitive
menneskers naturtilstand. Saa efter ham den engelske
filosof Hobbes, og mange andre. Ogsaa Platon og
Aristoteles hadde temmelig ensidig hat øie for krigen i
naturen.
Men det nittende aarhundredes indtrængende studium
av dyrenes og planternes liv har mere og mere rettet
opmerksomheten paa to lysere sider ved dyrelivet: for
det første leken?, som har spillet en stor rolle ved
siden av arbeidet og kampen, og dernæst forbundet i
arbeide og kamp.
Allerede Darwin, som i sit første stere hovedverk
(, Årternes oprindelse*, 1859) ensidig hadde betonet
kampen mellem individer av samme art, rettet i sit andet
store hovedverk (,Menneskets avstamning*, 1871) blikket
mot dyrenes og menneskenes samfundsliv. Mens han
nemlig i det førstnævnte verk hadde hat bruk for ensidig
at rette al sin opmerksomhet paa kampen, for at kunne
) Se navnlig prof. Karl Groos: Die Spiele der Tiere (1896)
og Die Spiele der Menschen (1899). Ogsaa Darwin hadde været
opmerksom paa dyrenes lek (,Descent of Man*, New Edition.
1901, s. 104).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
