Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
manent, fordi vi bestandig lever i selskab. Hvis vi
følger en anti-social drift, som i øieblikket har overhaand,
angrer vi det bakefter, fordi den sociale drift i længden
er den mest vedholdende.
Men saa er det ogsaa med de dyr, som lever i sam-
fund. De er altid rede til at ytre fare-signalet, verge
flokken, hjælpe sine kamerater. De føler til enhver tid
en viss grad av kjærlighet og sympati for dem. De er
ulykkelige, hvis de er længe skilt fra dem, og altid
lykkelige, naar de igjen møtes med dem. Saa er det
med de selskabelige dyr. ,Og saa er det med os selv,
siger Darwin.
Jeg har dvælet saa utførlig ved dette punkt i Darwins
lære, fordi det — mig bekjendt — ikke har været
tilstrækkelig paaagtet, i hvilken forbausende grad belys-
ningen skifter fra Darwins første til hans andet hoved-
verk. Hvis man, som ovenfor, sammenligner den viden-
skabelige opmerksomhets skarpe lyskaster med en sol-
straalebundt, som trænger gjennem en spræk og belyser
alle støvpartikler paa sin vei, kan vi sige, at han i
» Menneskets avstamning* lot sin iagttagelses straalebundt
spille i en væsentlig anden retning end i ,AÅrternes
oprindelse*. En ganske anden række av kjendsgjerninger
kom indenfor synsretningen og blev skarpt belyst. Nemlig
alt, hvad der kunde godtgjøre det nære slegtskab mellem
dyr og mennesker.
Det første verks ensidige fremstilling av kampen for
tilværelsen, som om den var noget saa nær en alles
kamp mot alle, ,næsten altid skarpest mellem individer
av samme art, blev av Darwin aldrig rettet. Han lot
aldrig sit første hovedverk undergaa nogen gjennem-
gripende omarbeidelse. Og dog var det dette verk, som
efterlot det dypeste indtryk paa almenheten, endog paa
flere av hans ypperste elever, som Huxley og Haeckel.
Ganske vist gjenfinder vi læren om kampen for til-
værelsen og det naturlige utvalg ogsaa i Darwins andet
hovedverk. Men i forbedret skikkelse. Nu er altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
