Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
sv har set, hvorledes Darwins billede av kampen for
tilværelsen blev i temmelig høi grad formildet gjen-
nem hans andet generelle hovedverk, ,Menneskets av-
stamning* (The Descent of Man, 1871). Kampen blev
ikke længere væsentlig en alles kamp mot alle, bellum
omnium contra omnes, som i den gamle epikuræiske
opfatning av naturtilstanden. Ser man nøiere til, hadde
Darwin selv i sit første hovedverk for ikke liten del byg-
get sin forestilling om ,naturens krig* paa overlevering
fra den græsk-romerske oldtid. Han paaberoper sig ut-
trykkelig de Candolle og Lyell, som støttet sig til
Aristoteles”’s uttalelser om den stadige krig mellem
dyrene. Forledet av denne tradition hadde Darwin brukt
uttrykket ,naturens krig* eller ,kampen for tilværelsen*
i en meget ,vid og overført betydning*, som han selv
siger. Rettere sagt: ien altfor vid betydning. Naar de
svakere unger av et stort kuld dør, enten av hunger,
frost, eller som bytte for rovdyr, da kan det ikke siges,
at der har været nogen krig eller kamp for tilværelsen
mellem disse unger av det samme kuld. De har alle kjæm-
pet mot fælles fiender, og nogen av dem har ligget under.
Alene i de tilfælde, hvor de har hat en begrænset føde at
dele, har der været nogen gjensidig utryddende konkur-
ranse mellem dem. Darwin selv fremhæver, allerede i
5 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
