Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
fastlandet (heller end at slaas om de knappere rationer).
Bøflerne gjennemkrydser et umaadelig fastland for at finde
overflod paa føde (for hele hjorden i fællesskab). Og
naar bæverne blir talrike paa en elv, deler de sig i to
partier, og gaar — de gamle nedefter elven og de unge
opefter den — for at undgaa trængsel. Og naar dyrene
hverken kan ligge i dvale, utvandre, samle vinter-forraad
eller selv dyrke sin føde, som myrerne, da tar de (som
kjøtmeisen) sin tilflugt til en eller anden ny slags føde,
— for at undgaa konkurranse.**
Krapotkin, som ogsaa paaberoper sig en fremragende
russisk zoolog, professor Kessler, har altsaa utarbeidet
videre Darwins standpunkt i dennes andet hovedverk.
Det naturlige utvalg begunstiger (ialfald for mange dyrs
og for menneskets vedkommende) ikke kamp mellem indi-
vider av samme art, men forbund. Krapotkin gaar
saa vidt, at han siger, at hvad naturen lærer os er dette:
,Undgaa konkurranse! Slut forbund til gjensidig hjælp!
Det er hvad mennesket, det mest primitive menneske har
gjort. Og det er grunden til at mennesket staar, hvor
det nu staar.
Flere og flere naturforskere har i det sidste fjerdedels
hundredaar fremhævet den gjensidige hjælp i naturen.
Saaledes Jean de Lanessan, professor i zoologi ved
Sorbonnen i Paris (senere generalguvernør i Tonkin) i et
mindre skrift fra 1882”. Og mange andre forskere, som
Espinas (Des Sociétés animales). En vældig samling
av kjendsgjerninger om baade dyrenes og planternes sam-
hjælp i livskampen er ophopet, siden Darwin først frem-
satte sin store teori om kampen for tilværelsen.
Til de merkeligste av de iagttagelser, som er vel kjendt
av alle naturforskere, hører den gjensidige hjælp hos en
av denne jords grundlæggende bygmestere, lavene eller
de planter, som hos os har klædt det nøkne fjeld siden
istiden. Dengang Bjørnson i fortællingen om Arne skrev
’ Mutual Aid, by P. Krapotkin. Revised Edition. London 1908, s. 69-75.
? La Lutte pour PExistence et P Association dans la lutte. Paris, 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
