Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Darwin og utviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden, astronomi, geologi, botanik og zoologi, ledsaget av
fysik og kemi, sluttet sig til videnskaben om den
menneskelige historie. Og det lykkedes, ialfald gjennem en eller
flere arbeidshypoteser, at føle menneskehistorie og
naturhistorie sammen til et sammenhængende hele. Dette maa
vel siges at være alle videnskabers største teoretiske
bedrift.
Dette gjennembrud av det historiske syn paa alle
videnskabers omraade har selvfølgelig øvet en dypt indgripende
virkning paa mange menneskers livsanskuelse.
Forestillingen om at mennesket og alle levende væsener paa vor
jord, ja endog jorden selv og alle himmellegemer var
skapt, ikke i seks dage og som ved en tryllekunstners
raske haandgrep, men snarere som ved en genial kunstners
utrættelige, altid fremadskridende arbeide, denne tanke
kunde ikke andet end indvirke paa selve
gudsforestillingen. „Vi maa gjøre Gud større“ (Elargissons Dieu),
utropte allerede Diderot. Og vor egen Wergeland, den
mest geniale blandt norske teologer, uttrykte den samme
følelse mere beskedent: „Guds storhet vokser“, — en
tanke, som allerede findes hos Erasmus Darwin,
Charles Darwins geniale farfar, av hvem Wergeland var
paavirket gjennem vor første ny-norske filosof, professor Niels
Treschow. Verdens guddom var konge i et uendelig
meget større rike, end man før hadde drømt om. Han
var og er fremdeles den ufattelig store verdenskunstner,
altid virksom, evig fremadskridende. Digtere som Goethe,
Victor Hugo og Wergeland følte den tanke som en
vidunderlig opdagelse, at skapelsens store tid ikke er forbi.
Vi lever endnu midt i den nyskapende urtid. Nye soler
fødes den dag idag av stjernetaaker, likesom nye arter av
levende væsener paa vor jord. Selve menneskets skapelse
er endnu ikke forbi. At fortsætte menneskets skapelse,
det er netop den store kunstneriske opgave, som er
betrodd til os selv. Vi er, som professor Drummond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
