Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Darwin og utviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
fastslaat dyrenes individuelle utviklingslære (fosterlæren).
Ogsaa en anden av Darwins store motstandere, professor
Agassiz, hadde i virkeligheten forberedt og underbygget
utviklingslæren ved at anvende embryologien i den sam-
menlignende anatomi og bygge bro mellem fosterlæren
og den sammenlignende lære om dyrearterne.
Dertil kom, at den engelsktalende almenhet var blit
fortrolig med tanken om utviklingslæren gjennem et popu-
lært og halvvidenskabelig verk av Robert Chambers,
Spor av skapelsens naturlige historie" (1844), et verk,
som forsigtigvis blev utgit anonymt, og hvis forfatter der-
for gik skudfri. Derimot hadde en ny stor engelsk tæn-
ker, Darwins yngre samtidige, Herbert Spencer, alle-
rede i en avhandling fra 1852 aapent og djervt fremsat
en klar og velbegrundet fremstilling av hele utviklings-
læren. Og i en lang række av massive verker fortsatte
Spencer gjennem et halvt aarhundrede (til og med , Facts
and Comments* i 1902) med at utarbeide evolutionslæren
til en verdensanskuelse”.
I sin avhandling eller rettere avisartikel fra 1852 ,om
utviklingshypotesen* ytret Spencer blandt andet: ,Vi kan
trygt anslaa antallet av de arter, som har levet eller endnu
lever paa jorden, til ikke mindre end ti millioner. Nu-
vel, hvad er da den mest rimelige teori om disse ti mil-
lioner arter” Er det mest sandsynlig, at der har været
ti millioner særskilte skapelser? Eller at der ved stadige
forandringer, som en følge av ændrede livsvilkaar, er frem-
bragt ti millioner varieteter paa lignende maate som varie-
teter frembringes den dag idag?
Spencer paaberopte sig altsaa det, som man kalder
aktualitetsprincippet, eller den grundtanke, at for-
" En engelsk naturforsker, som uretfærdig glemmes, naar der er
tale om utviklingslærens pionerer, er professor William Carpenter,
som flere aar før Herbert Spencer stillet sig sympatetisk og fordoms-
frit til utviklingslæren, selv om han avventet fyldigere beviser, men
senere med god grund bekjæmpet Charles Darwins ensidige selektions-
teori. Se William Carpenter, Nature and Man, London 1888.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
