Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Naar man overskuer den utvikling, som Darwins
mægtige teori gjennemgik allerede i nogen grad i hans
egne verker (fra ,Arternes oprindelse* til ,Menneskets
avstamning*) og end mere hos senere forskere, er der
noget overordentlig vemodig ved den kjendsgjerning, at
darwinismen inden den store almenhet, og delvis endog
inden naturforskernes kreds, blev opfattet langt snævrere
og mere ensidig, end Darwin selv hadde tænkt sig teorien.
Ganske vist var allerede Darwins egen forklaring av aar-
sakerne til arternes utvikling en snæver og ufuldstændig
forklaring. Men i den populære opfatning blev den for-
holdsvis brutale (fra Malthus stammende) side ved teorien
end yderligere indsnævret og formørket.
Darwin selv hævdet ganske vist ensidig kampen for
tilværelsen eller de altfor talrike gjesters trængsel om
livets bord. Han hadde ikke nok øie for de levende
væseners forbund i kampen og for den store rolle, som
leken spiller ved siden av den brutale kamp, særlig
i tider, hvor der er forholdsvis god plads, paa grund av
utvidelse av livsomraadet.!
Men mens Darwin selv dog uttrykkelig uttalte, at
, kampen for tilværelsen ikke er uophørlig*, og at døden
somoftest er rask og ikke forutset eller frygtet, blev darwin-
ismen i den populære opfatning, ikke mindst inden en
stor del av skjønliteraturen, gjort overmaade meget bru-
talere gjennem en saa at sige uperspektivisk opfatning
av de lavere livsformer. Man overførte uvilkaarlig kultur-
! Om leken blandt dyr og mennesker handler, som nævnt, to berømte
verker av professor Karl Groos: ,Die Spiele der Tiere* (1896) og
» Die Spiele der Menschen* (1899). Se især det sidstnævnte verk, s. 484 ff.,
om de i lek opøvede individers formon i livskampen. — Ogsaa Weis-
manns lov om ubevisst (og smertefri) kamp for tilværelsen indenfor
kimplasmaet (hvis denne lov er rigtig) og professor G.M. Baldwins
love om ,organisk selektion* og ,social selektion* gjør livskampen
mindre brutal (James Mark Baldwin, Mental Development in the
Child and the Race, New York, 1895, s. 174 ff.). Weismann, Lloyd
Morgan og Osborn kom uavhængig til den samme opfatning som
Baldwin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
