Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
utvikling maa netop ,de tammeste* horder eller stammer
ha hat et overtak i kampen for tilværelsen.”
Det er interessant at lægge merke til, at Nietzsche
selv (i det ovennævnte skrift) har kjæmpet med en viss
tvil overfor sit nye moral-standpunkt. Han paastaar vistnok
freidig og flot, at ,slave-opstanden i moralen* begynder
med jøderne. Men den græske spiritualisme og asketiske
idealisme, hos Platon, kynikerne og stoikerne, kommer
ham paa tverke. Han indrømmer denne livsretning plads
i en forbigaaende ,fastetid* (en idé, som er optat av
Gomperz), — istedenfor at indse, at den platoniske og
den kristelige spiritualisme gjennem sin ensidige forherligelse
av det sjælelige reagerte mot en begyndende forfaldstids
sensualisme og netop ved en kraftig ensidighet bidrog
til at redde en del av den græske kultur over til en ny
kultur-kreds.
Det kan derfor uten overdrivelse siges, at Friedrich
Nietzsches glimrende og blendende moral-filosofi er bygget
paa en dilettantisk og uvidenskabelig opfatning baade av
naturhistorien og av menneskehetens historie.
Nietzsches moral er en art tyran-moral. Han forstaar
ikke de store heskernaturer, ,folkenes hyrder*, som netop
ikke har ,Wille zum Alleinstehen*, men som utvider sin
livsvilje til at omfatte et helt folk eller en folke-gruppe
og føler folkets fremgang som sin egen fremgang og vekst.
Selv hos Napoleon og Bismarck var der et sterkt element
av ærgjerrighet paa hele nationens vegne, — social stor-
hetstrang. De var førere for en vældig fælles-vilje, en
millionstemmig ekspansions-trang, — ufuldkomne og skrø-
pelige opsamlere og bærere av menneske-millionernes
svulmende livsmod og vilje til vekst.
Store førere forutsætter en ,hjord*. Vældige hersker-
naturer kan ikke utfolde sig, uten hvor en hel hær føler
en enkelt som bærer av en fælles-vilje.. De gamle ger-
maneres seierrike kraft var paa en maate uttrykt i det
ene kulturord, navnet for krigerfølge, som var fælles for
* Physics and Politics (New Edition, 1905), s. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
