Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Hvor dypt denne uvidenskabelige retning trængte ind
i selve samfunds-videnskaben, kan man se av den polsk-
fødte østerriker, professor Ludwig Gumplowicz’s
talentfulde verker over sociologi, hvorav flere er oversat
paa mange sprog.
Gumplowicz er, som tidligere berørt, opfyldt av
forestillingen om kampen for tilværelsen, ikke mellem
individerne, men mellem stater eller nationer. Og inden-
for den enkelte stat, mellem partier og samfunds-
klasser. Ikke den enkeltes egoisme, men klasse-egoismen
og stats-egoismen er for ham verdenshistoriens , blinde
drivkraft*. Baade krigen mellem folkene og den sociale
kamp inden hvert folk er, ifølge Gumplowicz, en
yhaturnødvendighet".. De menneskelige samfund ,har
(ifølge den samme forfatter) ingen samvittighet. Hvert
middel er godt, naar det fører til maalet*.* De civiliserte
samfund opfører sig i dette stykke som urtidens vilde
horder, — like brutalt og like umoralsk. Og de maa,
ifølge Gumplowicz, opføre sig saaledes. ,De vilde
horders og (de civiliserte) staters handlinger beherskes
av en blind naturlov.* Og den samme gjælder i
interesse-kampen inden hvert enkelt land mellem stæn-
der og partier.
Den polsk-østerrikske sociolog har øiensynlig misfor-
staat darwinismen, omend ikke ganske paa samme maate
som Huxley og Nietzsche. De to sidstnævnte, især
Nietzsche, oversaa den overordentlige rolle, som forbunds-
evnen har spillet i kampen for tilværelsen. Og Darwin
selv var ikke ganske uten skyld i denne misforstaaelse,
forsaavidt han i sit første hovedverk (,, Årternes oprindelse*)
ikke rettet opmerksomheten mot denne side av saken.
I nogen grad berigtiget dog Darwin, som vi har set,
denne feil i sit andet store hovedverk, ,Menneskets
avstamning*, som utkom forut for Huxleys avhandling
og Nietzsches verker.
* ,Grundriss der Soziologie*, 2. Auflage, 1905, s. 207.
? Samme verk, s. 247.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
