Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
gjennembrud hverken hos Buffon eller hos Kant, som
kalder tanken ,et dristig tanke-eventyr*. Det kan muligens
ha sin interesse at se, hvad der hindret Buffon — i
hans store verk Histoire naturelle (36 bind, fra 1749
til 1788) — fra at utforme avstamningslæren. Det er et
spørsmaal, som efter mit skjøn ikke er klart eller rigtig
utredet hverken i professor Osborns verk om utviklings-
lærens historie ,Fra Grækerne til Darwin* eller hos
Samuel Butler, i hans bok om evolutionslærens grund-
læggere (Evolution old and New, 1879). Man har gjerne
trodd, at naar Buffon synes at vakle mellem troen paa
arternes skapelse en gang for alle, efter første Mosebok,
og deres tilblivelse ved en gradvis utvikling, da var aar-
saken frygt for de ortodokse myndigheter, særlig Sor-
bonnen. Men det forekommer mig at fremgaa med fuld
klarhet av flere steder i hans verk, at der var andre
grunde end frygt, som holdt ham tilbake. Til det gamle
testamentes autoritet kom ogsaa den platoniske og aristo-
telisk-stoiske forestilling om den guddommelige verdens-
kunstner, som hadde formet arts-typerne (en del av Pla-
tons ,ideer*) som eviggyldige, en gang for alle formfærdige
og formfuldendte tanke-billeder. De vigtigste arts-typers
oprindelse fra Guds egen skaperaand (og skaper-haand)
var for Buffon ikke alene den første Moseboks og kirkens
lære; men denne tanke stemte med den fra grækerne
arvede naturfilosofiske forestilling om en verdenskunstner,
der hadde skapt arterne som formfuldendte kunstverker.
Denne tankegang forklarer, at Buffon, trods mange fri-
stelser, ikke kunde beslutte sig til at tænke sig arterne
som selvutviklet fra de laveste til de høieste former.
Allerede Linné hadde kort forut set sig nødt til at anta,
at en del av de uhyre mange nulevende arter (navnlig
av planter) maa være opstaat ved spaltning og forgrening
av oprindelig gud-skapte arter. Buffon gik et skridt
videre og tænkte sig, at en mængde arter er fluktuerende,
og at naturen har en meget stor, nærsagt ubegrænset
evne til at forandre de oprindelige arter. Men de ædleste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
