Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
tryk av navnlig de uciviliserte folkeslags liv som en ,sta-
dig krigstilstand* (perpetual warfare).
Ganske vist formildet han, allerede i den anden ut-
gave av verket (fra 1803) i nogen grad den pessimistiske
opfatning av befolkningsloven. Han medgav, at foruten
det voldsomme og brutale bremseapparat mot overbefolk-
ning, nemlig en eller anden form av utryddelse av de
overflødige, gaves der ogsaa en human og civiliseret fore-
byggelse av overbefolkning, nemlig enten avhold fra egte-
skap eller utsættelse med egteskap (moral restraint). Men
i denne form, hvori Malthus tænkte sig begrænsningen av
folkemængdens vekst, maatte haabet om nogen stor eller
hurtig fremgang i menneskenes kaar staa for selv den
dristigste idealist som utopisk.
Det forløpne hundredaars erfaring har vist, at Mal-
thus’s befolknings-lov vistnok indeholder et betydelig og
umistelig element av sandhet, men at den som helhet be-
tragtet er uholdbar. Skjønt enkelte moderne statsøkono-
mer er tilbøielig til at fremhæve den side av teorien,
hvori han hadde ret (som professor Marshall i England
og professor Aschehoug hos os), maa det siges at være
utvilsomt, at Malthus’s ,urokkelige* ,naturlov* ved sin
ufuldstændighet har vist sig at være yderst vildledende,
og det i mere end én henseende. Malthus antok, at folke-
mængden hadde en tendens til at vokse i geometrisk for-
hold (1—2—4-—8—16 osv.), mens næringsmidlerne i det
høieste kunde vokse i aritmetisk forhold (1—2—3—4—5
osv.). Men især det sidste slegtleds erfaring viser, at omtrent
det stik motsatte kan finde sted (ganske vist under ind-
flydelse av den saakaldte ,ny-malthusianisme*): nærings-
midlerne kan vokse geometrisk, mens befolkningen alene
vokser aritmetisk eller i endnu langsommere tempo. Det,
som Malthus ansaa for en menneskelivets naturlov, er i
det høieste en lov for visse historiske tidsrum *.
* Professor Dr. Julius Wolf, Nationalökonomie als exakte Wissen-
schaft (Leipzig 1908), s. 188 fø. Jfr. Arnold Toynbee, The Industrial
Revolution. New Edition, 1908, s. 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
