Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
rike og høisindede bok ,Gjensidig hjælp* (Mutual Aid,
oprindelig trykt i et engelsk tidsskrift, 1890—1896) mener, at
naturen gjennem sine livs-love ikke siger til de levende væ-
sener: ,Kjæmp for livet!* men tvertom: ,Kjæmp ikke,
undlat at konkurrere, ophæv konkurransen gjennem for-
bund og gjensidig hjælp*, da mener jeg, at han i høi grad
undervurderer den rolle, som alle former av veddekamp
og kappestrid har spillet ikke mindst i menneskelivets
fremgang. Krapotkin har, ut fra en patriotisk kjærlighet
til det hos slaverne bevarede gamle landsby-fællesskab,
følt det misvisende ved Darwins betoning av krigen eller
den brutale kamp som livets hovedlov. Men i sin reak-
tion mot denne ensidighet er Krapotkin efter mit skjøn
gaat til en motsat ensidighet. Sandheten turde forsaavidt
ligge i midten, som en av livets hoved-former er — ikke
netop nødvendigvis krigen, men alle former av kappe-
strid, likefra den livs- og værdi-ødelæggende krig som
den laveste, mest uøkonomiske form, op til de høieste for-
mer av kameratslig veddekamp.
Darwins store formel, ,kampen for tilværelsen*, maa
utvides og forandres til ,kappestrid om livsutvidelse.
Kappestrid, ikke krig, er det fælles træk i alle former av
trængsel om de bedste pladser ved livets bord. Og livs-
historien synes, i en kort sum, at være en fremgang fra
mere værdispildende til mere og mere værdibevarende
former av kappestrid. Forbundet eller associationeni
livskampen, som Krapotkin (efter den russiske zoolog,
professor Kessler) saa sterkt fremhæver, tjener netop til
at gjøre kappestriden mere og mere værdi-skapende.
Samfundsvidenskabens hoved-problem vilde, efter dette
syn paa livshistorien, bli at finde mere og mere økono-
miske former av menneskelig kappestrid, gjennem høi-
ere og høiere former av forbund i livskampen.
Et hoved-resultat av ovenstaaende undersøkelse er
dette, at den biologiske videnskab (med samfundsviden-
skaben som sin fortsættelse) allerede er langt paa vei til
at overvinde den pessimistiske reaktion, som var et natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
