Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
at naturen av sig selv utfolder sig efter hans formaal.
Denne opfatning, som senere blev utviklet av Augustin,
er i alt væsentlig nøiagtig den samme (Guds-opfatning,
som Charles Darwin hadde, da han utformet sin store
theori om det naturlige utvalg, og som staar at læse
med rene ord i den første og alle senere utgaver av
,Arternes oprindelse*: Naturens love er ,paatrykt
materien av Skaperen* (laws impressed on matter by
the Creator). Likesom kirkefaderen Augustin, saaledes
taler ogsaa Charles Darwin om livs-formerne som ,Guds
verker*, der er langt fuldkomnere end menneskets verker,
— en egte stoisk tanke.
Denne den unge Charles Darwins Guds-forestilling
som altsaa kan forfølges tilbake til et par av det fjerde
og femte aarhundredes kirkefædre og fra dem igjen
videre tilbake til stoikerne, ved hvis indflydelse den
antagelig trængte ind i enkelte av det gamle testamentes
yngste skrifter (som en del av de David’ske salmer og
muligens ogsaa Jobs bok), — denne forestilling kan fra
stoikerne forfølges endnu længere bakover til Aristoteles
(i hans begrep om ,fysis*, som den guddommelig for-
mende kraft i naturen) og til Anaxagoras og muligens
Heraklit, grundlæggerne av læren om den guddommelige
verdens-sjæl, ,Nous* eller ,Logos". Denne meægtige
forestilling om verdens guddom som virkende og sty-
rende gjennem naturens kræfter og love, lik en ideal
patriarkalsk verdenskonge, der hersker gjennem love, han
selv har oktroyeret, — denne Guds-forestilling har spillet
en ved første øiekast forbausende stor rolle baade i den
græske oldtids og den nyere tids naturvidenskab. Den
findes hos en række av den moderne naturforsknings
banebrytere, fra Keppler og Galilei, Descartes og
Newton, til utviklingslærens grundlæggere: Buffon, den
unge Kant, Erasmus Darwin og Lamarck, og den unge
Charles Darwin.
Ja, det kan efter mit skjøn likefrem siges, at denne
Guds-forestilling har været et kultur-organ, som har staat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
