Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
forstand, — om den kan være at lite paa, naar den
drager saa storartede slutninger.”
Charles Darwins religiøse standpunkt i den senere del
av hans liv kan altsaa med sikkerhet opsummeres derhen,
at han saa sig nødt til at opgi den naturlige theologi eller
de empiriske beviser for tilværelsen av en algod og
almægtig guddom. Der er alt for megen lidelse i verden,
utbryter han atter og atter. Vistnok hævder han, at
efter hans skjøn er ,lykke det overveiende" i dyrenes
og menneskenes liv. ,Alle følende væsener er blit formet
saaledes, at de som regel nyder lykke.* (Dette var netop
Paley’s paastand.) Hele det maskineri, som Darwin
kalder for det naturlige utvalg, i forbindelse med det
faktum, at langvarig lidelse svækker organismens livskraft,
mens glæde styrker den, taler for den opfatning, at livet
er mere lykkelig end ulykkelig. De pinlige ting er gjerne
de mere forbigaaende, som de smerte-fornemmelser, der
vækker os til at vogte og verge os mot en pludselig
fare. De mere langvarige og stadige fornemmelser er
gjerne behagelige.
I dette stykke holder altsaa Darwin like tilslut fast
ved Paley’s lyse syn. Og saa ofte som Darwin sammen-
holder de to alternativer: at tænke sig verden som et
resultat av blinde kræfters virksomhet, eller som en
følge av en fornuftig og velvillig plan, da helder
han fremdeles til theismen, eller til den tanke, at
verden har en fornuftig mening. Men tanken paa den
menneskelige fornufts begrænsning gjør denne noget
usikre theisme mere og mere agnostisk, eller ydmygt
vidende om sin uvidenhet. Problemet om verdenssty-
relsen er for stort til at løses av den menneskelige
fornuft. ,Likesaa godt kunde en hund spekulere paa,
hvad Newton egentlig har ment.* Verdenskunstneren,
som Darwin hadde trodd saa fuldt og fast paa i sin
ungdom, og som han endnu da han nedskrev ,Arternes
oprindelse*, hadde set aabenbaret i de store fremgangs-
* Darwin, Life and Letters, I, 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
