Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Hvad har ikke denne forestilling kostet menneskene,
i aands-arbeide, i idé-kampe, i blodige kampe paa liv og
død? Hvad har der ikke været ødslet paa den, i form
av skinnende templer og kathedraler, av guld-elfenbens-
støtter og malte billeder av geniale mestre” Hvad har
der ikke været ofret til den av kostelig røkelse, av
hymner og sange, eller av dyrs og menneskers liv?
Alene et, ialfald for sin tid, uundværlig kulturorgan
kan ha tiltrukket saa store ofre. Menneskenaturen
er ikke saa irrationel, at den gjennem tusener av aar
nedlægger uhyre kapitaler i organer, som er uten værd
for livets utvikling og vekst. Fra selve bekostningen,
ja endog fra det hyppige energi-spild kan vi i nogen grad
slutte os til værdi og nytte. Vi kan sammenligne med
et andet, mere paatagelig kultur-organ, skibet, — hvad
har ikke det kostet av anstrengelser og utlæg og av
menneskeliv, før det har mnaadd sin nuværende høie
utvikling? Skulde det ikke være saa ogsaa med Guds-
forestillingen, mennesketankens redskab for den vaag-
somste seilads over til ukjendte strande, at der i den er
nedlagt en energi-kapital, som selv nutidens frieste aander
har vanskelig ved at stryke av vort livs-regnskab som
tapt, — for alle tider tapt?
Den store retssak, som var aapnet av grækerne, blev
gjenoptat av frie aander i den store oplysningstid og har
været fortsat like ned til vore dage. Stundom, i mis-
modige stunder, med en art galgenhumor, oftere med det
dypeste alvor. Vi kan finde det ganske pikant og for-
klarlig, naar digtere som Leconte de Lisle og
James Thomson den yngre ender sin anklage mot
verdens guddom med at frikjende ham, fordi — han
ikke er til! Eller naar Alphonse Daudet, i sin ærgrelse
over at slagenes Gud synes at ta parti for tyskerne i
1870, ber ham om at gjøre menneskene den store tjeneste
at forholde sig mnøitral, étre ni pour ni contre. Saa
skal menneskene prøve at greie sig ved egne kræfter!
— Eller naar Ernest Renan, efter Frankrikes nederlag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
