Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
De trodde at ha opdaget, at somme av naturens magter
kunde tale et slags halvartikuleret sprog, næsten som
nutidens døvstumme. Det hellige eketræ i Dodona ut-
trykte Zevs’s vilje gjennem løvets raslen; prestinderne
oversatte dette barbariske tungemaal paa græsk. Senere
blev Dodona overfløiet av Delfi. Paa en avsats av
bjerget Parnas, i vest for den kastaliske kilde, aabnet sig
i en hule en smal spalte i fjeldet, et halvaapent svelg,
selve ,jordens mund*, efter grækernes utsagn. Av denne
mund opsteg bedøvende dunster, jordens tunge og mæg-
tige aandedræt. Naar den pythiske jomfru, forberedt ved
renselser og tre dages faste, alene kvæget ved en drik
av den kastaliske kilde og med laurbærblade i sin mund,
— naar hun med utslaat haar og i et langt klædebon
satte sig paa den hellige trefot over jordens aapne svelg,
da fyldtes hun av de bedøvende dunster og jordens
hellige aande; da indblæste Apollon sit hemmelighetsfulde
raad og tvang hende til med fraadende mund og kramp-
agtig sitrende lemmer at utstøte uartikulerte lyd og
usammenhængende ord, som en hosstaaende prest, hvis
titel var ,profet*, tolket og oversatte paa flydende
heksameter. — Dette foregik midt i den hellenske
blomstringstid, midt i grækeraandens klareste dagslys.
Og selve Sokrates, den store spørger og utfritter, satte
sig i taushet paa terskelen til den delfiske hule, efter
flere dages forspil med renselse og stænkning med den
kastaliske kildes vievand. Da oraklet var elskværdig nok
til at forkynde, at han var den viseste av alle grækere,
anvendte Sokrates hele sit liv med at gjendrive Apollon,
men forgjæves. Ti alle andre, som han traf paa, trodde
at de visste noget; alene Sokrates visste, at han var
- uvidende.
For spøk eller alvor, — Sokrates appellerte fra det
delfiske orakel til menneskelig erfaring. I det hele maa
vi ikke glemme, at samtidig med alle disse forsøk paa at
samtale med guderne foregik der ogsaa en anden, uvil-
kaarlig og ubevisst samtale med naturens magter. Nemlig
17 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
