Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Religionen som livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
verdensliv, omend en usigelig interessant brøkdel. Vi kanikkei
længden undgaa at gi en hypothetisk værdi til det ukjendte.
Og her er vi stillet midt i et enten—eller. Indsætter vi
ikke en gunstig værdi, vil der av sig selv paatrænge sig
en ugunstig værdi. I vor bevissthet er der en horror
vacui. Og det, som vi kalder ,naturen*, er jo aldeles
ikke indifferent. Den foretrækker de mere levedygtige,
derfor — under ellers like omstændigheter — de mere for-
haabningsfulde for de haabløse slegter. De nationer, som
er for kritiske og for gammelkloke til at tro, at naturen
har godt i sinde, og at døden er livets tjener, dem vil
naturens kræfter befri fra den sygdom at leve.
Det for unge og livskraftige mennesker naturlige er at
fylde den store ukjendte fremtid med haabets farve, like-
som vor synssans har skapt den store blaa himmel av
atmosfærens ubetydelige støvfnug.
Mennesketanken kan ikke være absolut agnostisk. Hvis
tanken ikke var nødt til at virke paa utenverdenen og
slaa ut i handling eller undladelse av handling, da kunde
vi tilbakeholde vor dom og sige med Newton: ,Jeg for-
mer ikke hypotheser.* Det kunde gaa an, hvis vi blot
var tilskuere. Men vi er daglig nødt til at handle, og vor
verdensbetragtning sætter i længden dype spor i vort liv.
Vi maa leve delvis paa en hypothese, paa en tro eller mistro.
Det er som med en Columbus, en Nansen eller Amundsen,
eller en hær i felten. Vi maa haabe for at kunne gaa fremad.
Religionernes dristigste haab er menneskehetens barn-
lige drømme. Ikke sande i sine enkeltheter, men sand-
synligvis langt mindre vidunderlige end selve den virke-
lighet, som er i vente; likesom naturvidenskabens skapelses-
historie i eventyrlighet langt overgaar de mest storstilte
myther og sagn. Det sande i de gamle religioner er først
og fremst det forhaabningsfulde, livsbekræftende ele-
ment. Den vildeste østerlandske fantasi er mindre paa vild-
spor end den nøkterne og kritiske forstandighet, som ikke
vil tro mere end det, vi hittil har erfaring for.
Noget av det vigtigste, som videnskaben har lært os,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
