Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Religionen som livsbetingelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Noget av det merkeligste ved det nittende aarhun-
drede er netop dette, at digtere og seere uvilkaarlig og
av instinkt har begyndt at fornye noget av den gamle
religiøse naturdyrkelse. Det gjælder netop banebrytende
digtere som Goethe, Wordsworth, Shelley, Byron og
Keats, Victor Hugo og Wergeland. Men man finder noget
av det samme ogsaa i den sidste halvdel av aarhundredet
kanske ikke mindst hos Bjørnson, eller i England mere
bevisst hos en naturskildrer som Richard Jefferies * og
utvilsomt hos mange andre, ja hos nær sagt alle de sid-
ste halvandet hundrede aars store digtere. Betegnende
er det ogsaa, at nogen av det sidste hundredaars store dig-
tere som Goethe, Shelley, Victor Hugo og Wergeland vi-
ser os et nyt opkomme av den samme store mythedan-
nende evne, som har skapt de gamle ariske religioner.
Det er dette, jeg vilde svare paa den anke, som er
blit rettet mot det nittende aarhundredes digtere, at de
for en stor del skulde ha bidraget til at svække religionen og
dermed nationernes livskraft. Digterne har instinktmæssig
søkt at fornye religionen, ikke mindst ved at gripe
tilbake til en av de ældste og mest urmenneskelige former
av religion, til selve natur-animismen. Som i Shelleys
bøn til vestenvinden eller den døende Wergelands bøn til
det livsfornyende foraar og alle dets barn og pleiebarn
fra anemonen og løvetanden til det gamle lønnetræ. Eller
i Ragni Kallems søken hjælp hos de inderste kræfter i
Norges natur, de bortgjemte skogblomster i Bjørnsons
Paa Guds veie*.
Det viser sig, at videnskab og digtning, hver fra sin
kant, uvilkaarlig har arbeidet i løpet av hele det nittende
aarhundrede paa en ny reformation, som griper meget
længere tilbake end den gamle, og som søker sit grund-
lag i et langt ældre dokument end hebræernes hellige
skrifter.
1 Jfr. en essay om Richard Jefferies i min bok ,Studier og por-
træter* (1901).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
