Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Er der noget blivende i de gamle religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
troen paa livet som en seierrik magt og paa forhaand
heise dødens flag. Menneskeheten kan ikke styre kursen
fremover for fulde seil, paa en mere og mere dristig
oceanfart — med flaget paa halv stang. Dette vilde
være at seile ,med et lik i lasten*.
Hvordan og i hvilken form livet skal kunne
seire over døden, — derom vet vi intet. Men haabet
om et fortsat liv, i en eller anden tilværelsesform, er en
del av en ungdommelig menneskehets livsvilje og selv-
opholdelsesdrift. Videnskabelig set har vi ingen anden
støtte for dette haab end at det, vi kalder ,naturen*
eller de omgivende natur-kræfter, øiensynlig tar parti —
under ellers like vilkaar — for et sangvinsk folk, som
tror paa livet, fremfor et folk, som anser de uorganiske
’og ubevisste kræfter for i længden at være de sterkeste.
Der gives ingen anden videnskabelig methode for
løsning av religiøse problemer end denne: at omsætte
begge de to stridende alternativer i handling, i menne-
skeliv, og saa la ,naturen* eller verdenskræfterne fælde
sin gudsdom. Den logiske methode, som Stuart Mill kalder
for ,den konkrete deduktive methode*, er vel den tanke-
operation, som her kommer til anvendelse*. Ad deduktiv
vei kan det gjøres sandsynlig, at under ellers like vilkaar
vil en forhaabningsfuld slegt vise sig mere levedygtig,
mere stemmende med naturens orden end en melankolsk
og mistrøstig slegt. Og specielt Europas historie, summen
av europæernes livserfaring siden den yngre stenalders
dage, synes at bekræfte denne deduktion.
Nutidens videnskab om menneskelivet lægger større
og større vegt paa de menneskelige forestillinger og
følelser som virkende kræfter eller idées-forces, — som
styrkende eller svækkende for selve livskraften. En
forestilling om liv og død, som viser sig i længden at
svække slegtens livsmod og energi og indsnurpe ærgjer-
righeten til snæver egoisme, — en saadan forestilling er
selv ikke levedygtig. Dens bærere og bekjendere vil
» John Stuart Mill, Å System of Logic (Book VI. Ch. IX).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
