Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
jorden, vandet vrimler av frydefuld tilværelse. Hvor-
somhelst jeg paa en foraarseftermiddag eller en sommer-
kveld vender mine øine, myldrer lykkelige væsener frem
for mit blik . .. Stimer av nyfødt fly prøver vingerne
i luften. Deres lekende bevægelser, deres kaate hvirvel-
dans, overflødige virksomhet, uavladelige skiften-plads
uten nytte eller hensigt, alt vidner om deres glæde, deres
jubel over nyopdagede evner. En bi mellem foraarets
blomster er en av de mest oprømte ting, man kan se.
Dens liv synes åt være lutter glæde ..+– Hele det
vingede insektfolk er, saavidt vi kan se, paa lignende
maate opfyldt av sine sysler og tilfredsstillet, lykkeliggjort
ved den gjerning, deres naturs ophav har tildelt dem...
Ser vi paa vandets beboere, møter vi stimer av fiskenes
yngel . . ., saa lykkelige at de ikke vet, hvad de skal
gjøre med sig selv. Deres lunefulde rørelser, deres sprang
ut av vandet, deres boltren-sig i dets dyp (som jeg tusen
ganger har betragtet med glæde) vidner alle om deres
overflod paa livsmod, og er virkninger av denne over-
0
ySkabningens store fader* har sørget for alle, først
og fremst for de unge blandt alle levende væsener, dyre-
unger og menneskebarn. ,De forekommer mig at ha
glæde av den blotte bruk av sine lemmer og legemsevner,
bortset fra ethvert formaal og enhver nytte. Et barn,
som intet vet om sprogets nytte, er frydefuldt ved at
formaa at tale. Det gjentar uavladelig de faa artikulerte
lyd, det har lært, eller et fuldstændig ord. Ikke mindre
behag finder barnet i sine første vellykkede forsøk paa
at gaa, eller springe . . ... Det fryder sig ved at kunne
tale uten at ha noget at sige. Det fryder sig ved at gaa
uten at vite hvorhen.* Og noget lignende gjælder op-
øvelsen i at se (og høre).
Paley var i 1802, da han utgav denne merkelige bok,
som maa ha bidraget sit til at utvikle den unge Darwins
lidenskab for at studere de levende væsener, — han var
en erfaren mand paa henved de seksti aar. Han kjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
