Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Om lovene for livets fremgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
viss grad av gjen-hjælp fra menneskets side overfor
de dyr og planter, hvorfra vi henter hjælp.
Et jægerfolk øver slet ingen eller forholdsvis ringe
gjenhjælp overfor det matnyttige vildt. I det høieste kan
jægeren fremme dets trivsel ved at uttynde rovdyrbestan-
den. Muligens ogsaa ved at samle op tørre kvister i sko-
gen og uttynde denne, hvorved planteætende dyr kan
faa mere næring. Tænkelig er det ogsaa, at jægeren
uten selv at vite det kan befordre et naturlig utvalg blandt
vildtet, idet de bedst utrustede dyr kan lære mere og
mere at undgaa jægeren (navnlig hans snarer) og derved
bli de overlevende.
Men omvendt kan det ogsaa hænde, at jægerne netop
ved større og istørre opøvelse blir saa overlegne over
vildtet, at de kan vælge ut netop de kraftigst utviklede
eksemplarer til sit bytte og derved, uten at tænke paa
det, besørge et omvendt utvalg. Darwin fortæller, at han
har set den anke anført mot skotske hjorte-jægere.
I hvert fald maa før eller senere et jægerfolks voks-
ende antal og voksende dygtighet føre til altfor sterk ut-
tynding av det matnyttige vildt. Selv om jagtomraadet er
noksaa stort, vil man før eller senere støte paa en grænse.
Vi har her et anskuelig eksempel paa, hvorledes netop
en stor ekspansiv bevægelse av sig selv fører frem mot
stigende vanskeligheter og motgang.
Motgang kan kue og knække, men den kan ogsaa
laane drivkraft. Sæt at en jægerstamme i sin høieste
blomstring har brukt en del av sit overskud av foretag-
somhet og jledig kraft til at leke med spæde dyrekalver,
hvis forældre er fældet. En og anden jæger tar de unge
dyr hjem til sine barn som lekekamerater. Mødre og
unge piker fatter godhet for de hjælpeløse, nærer og be-
skytter dem, — ikke for nytten, men for moros skyld
og som lek, — en utladelse av overflødig kraft. Kanske
har ogsaa stammens kunstneriske genier lært sine kame-
rater at se dyrenes vidunderlige skjønhet, beundre deres
yndefulde bevægelser, værdsætte dem som levende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
