Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Om lovene for livets fremgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Men allerede den individuelle variation, som følger
med god røgt og ernæring, viser fordelene for mennesket
ved voksende gjen-hjælp overfor dyr og planter. I løpet
av det nittende aarhundrede gik ialfald mange landes
kvægopdrættere over fra hyppig sultefodring til rikelig
ernæring av kvæget. (Stundom til overernæring og op-
fostring til melke- eller fleskemaskiner, hvad der synes
at hevne sig ved kalvekastning og anden sykelighet.)
Og kulturplanterne har i mange lande oplevet en stor
fremgang ved bedre ernæring og utvalg. I hvilken grad
kulturmennesket kan forøke den hjælp, vi henter fra
kornplanterne ved voksende gjen-hjælp, kan man se av
en statistisk sammenligning. Jeg finder i den sidste sta-
tistiske aarbok for Australien den opgave, at i det land,
hvor man for tiden steller bedst med kornet, nemlig
Danmark, utvinder man i gjennemsnit 5"/2 ganger saa meget
hvete paa et bestemt areal jord som i Rusland, hvor jord-
bruket endnu for det meste er gammeldags og ødselt.
Erfaringen fra det moderne landbruk synes altsaa at
vise, at den gjensidige hjælps ,gyldne regel*, oidtidskul-
turens høieste visdoms-lov, ikke alene gjælder menneskenes
forhold til andre mennesker, men ogsaa deres forhold
til hjælpende dyr og planter. Loven kan biologisk ut-
trykkes saa, at hvor menneskene indtræder i ,symbiose*
eller livs-forbund med planter og dyr, blir livs-fremgangen
for begge parter større, jo mere de er istand til at lette
hinandens liv. Sandsynligvis en av livets hoved-love.
Loven gjælder ikke mindst menneskenes forhold til
andre mennesker. Allerede fra Hume’s tid i England og
vel ogsaa længe før, indsaa man klart, at slavearbeide i
længden er dyrt arbeide. Slaveriet var utvilsomt en av
hovedaarsakerne til oldtids-folkenes nedgang. At holde
menneskelige arbeidere som slaver er at drive utplyn-
drende rovdrift overfor de mest værdifulde hjælpere, og
derved forringe den hjælp, de kan yde.
En av den nyere tids vigtigste erfaringer er den, at
ogsaa daarlig lønnet arbeide av juridisk og politisk frie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
