Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive indlysende for Enhver, der ikke er fastkjørt i gammel
Slendrian.
Hvad Grundtvigs Virksomhed for ~det borgerlige Sel
skab" anga ar, da har den Friheds-Aand, som var over
liara, sine værste Modstandere i Døgnets Indbildning om at
kunne skabe „et saakaldt sædeligt Samfund", hvor alle Yt
tringerne af det Slette i Folket, saa vidt muligt, skal med
Vold og Magt udryddes, og i Paastanden om „Samfundets"
Ret til at gribe ind i Børne-Opdragelsen, om ingen legemlig
Mishandling finder Sted, en Paastand, der har Middagshøjde hos
den forlæste og forroste Skotlænder Stuart Mill, som i
Manges Øjne gjælder for en ægte „Frihedsmand". Det Første:
Forsøget paa at udrydde al kjendelig Klinte af Verdensageren,
trykker gjerne det Slette kun dybere ind i Livet, i en
dump Misnøje, som i Tidens Løb riraeligvis vil udbryde netop
paa den Maade, Moral-Tvangens Forfægtere allermindst vilde
fremme. Og den tvungne Skolegangs Virkninger viser sig
i, at netop Skolegutter mer end nogensinde nu, da alt er
blevet strængere, gjør sig skyldig i Tyverier og søger, siger
Tvangs-Moralisterne seiv, allerede i Konfirmations-Alderen
hen til stygge Steder i et forhen ukjendt Antal. Tvangen
skaber Kjedsomhed, og Kjedsomhed er netop en frugtbar
Moder til mangehaande Laster. Forsoner man sig med den
Tanke, at et helt igjennem sædeligt Folk er det nmuligt at
skabe, at man maa tåge Verden som den er, og maa taale seiv
den kjendeligste Klinte blandt Hveden, nåar der ikke lige
til sker Næsten Overlast med Hensyn til Person og Ejendom
eller skrides i „Usædelighed" ind paa det hos os offentlig Uhørte,
og at Opgaven er at styrke og oplive alt det Gode i Folket
og siet ikke at føre en Kamp mod det Onde, der gjør det
værre, da skal nok Grundtvig paaßigsdagen blive skattet,
hvor han bliver kjendt, han, der f. Eks. mod ~Drukkenskab"
fra sin Rigsdagstid aldrig vilde vide af nogen anden For
holds-Regel end „Skaf Folket bedre Fornøjelser!"
Den unordiske Befatning med Næstens Levemaade
hindrer og tåger Tid og Kræfter fra Arbejdet paa en ægte
menneskelig Oplysning og Oplivelse, der i Frihed virke
lig kan svække og fordrive Dyriskheden i saa mangen en Kreds.
mens saakaldte ,rationelle" Beredelse til at blive en dygtig
Landmand o. 8. v., under Døgnets Skole-Raseri fortjener vel
at tages til Eftertanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
