Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvigs Barndom og første Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Grundtvigs Barndom og første Ungdom.
min Hjerne", saa beskjæftigede lian sig nu, da han ikke
saa noget til Degne-Spaadommens Opfyldelse, med ganske
andre Ting; men hvad der saa vakte hans Deltagelse for
Begivenhederne ved den franske Revolution, det var
noget Lignende. En Søndag i 1792, da G-r. gik i sit
ni ende Aar, og Revolutions-Krigen var udbrudt, da kom
Degnen op at trættes med den „aftakkede Sprogmester,
der var saa komplet en Jakobiner, som han kunde fødes
paa Fyen". De havde nu trættedes mer end én Gang,
men nu først, da Trætten just gjaldt Krigens rimelige Ud
fald, nu først — siger Grundtvig — mærkede jeg, hele
Verden var i Oprør; saa jeg maatte ogsaa tåge Parti, og
ftegyndte fra den Tid at læse Berlings-Avisen, indtil
videre paa Degnens Side, dels fordi den revolutionære
Skolemester syndes mig halvgal, og dels fordi jeg havde
læst, at Franke rne i gamle Dage var slemme ved Vest
gotherne, som dog langt ude var af vor Familie."
(„Mands-Minde", Iste Hefte.)
Endnu en liden Begivenhed fra Hjemmet maa her
medtages, og den falder langt længere tilbage end hans
Vækkelse til Opmærksomhed paa den franske Revolution.
En gammel vanfør Barnepige Malene — Magdalene
kalder han hende i Digtet ~Nyaars-Morgen" 1824 — sad
med sin Helsot og istemte da en Dag af Hjertensgrund
det gamle Salmevers:
~0 Jesu, for din Pine
Og for din uskyldige Død,
Forlad mig Synderne mine,
Frels mig af den evige Nød!4
Denne hjertelige Henvendelse til Frelseren gjorde
et forunderlig gribende Indtryk paa Gutten, saa han
pludselig slåp alle sine Leger og lyttede, og Mindet derom
vaagnede, da han siden blev Præst, og det var i alle Fald med
at drive ham til at lade Salmevers klinge for de Gamle
og til at lade Ungdommen lære dem udenad, Noget, han
aldrig ophørte med. Og ved Talen om Indtnitkene fra
Udby kan vi heller ikke glemme Sangen fra 1845:
„Kirke-Klokke! mellem ædle Malme
Mageløs er for mit Hjerte du!
Vaagnet er ved dig en Højtids-Salme,
Som gjenlyder daglig i min Barm!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
