Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvigs Barndom og første Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs Barndom og første Ungdom.
10
og med, livad han burde have tænkt. . Den Mægtigste
blandt de theologiske Professorer dengang var Høj
tyskeren Moldenhaver, som man kaldte „Jesuiten",
fordi han ikke nægtede, men gik udenom Kirke-Troen.
Saa var det Dr. Munter. ~berømt for sin kirkehistoriske
Lærdom, som dog hverken han seiv eller Andre havde
Gavn af, men kim bekjendt af sit Vilderede, og endelig
den meget pæne og høflige Kjøbenhavner P. E. M till er,
aldeles nybagt Professor, uden nogen bestemt Mening og
endnu uden al Indflydelse". Miillers Forelæsninger eller
„Kollegie-Hefter" læste Gr. derfor ikke, og i dem, han læste,
fandt han ingen Kristendom og Professorerne ved
Eksamen ingen hos ham heller, og dermed var de vel
fornøjede, undtagen P. E. Mnller; men han maatte tie,
nåar Moldenhaver talte, og Grundtvig fik da sit
Laud 1803.
Han var imidlertid fra ganske andre Kanter end fra
Universitetet „v aa gnet lidt afSkole-Døsen" ved Kanon-
Tordenen fra Skjært ors da gs-Kamp en i Kongedybet,
„hvor Helten fra Abukir (Nelson) skjød Folkelighedens
Aarhundrede ind". En Yen af ham, Bornholmeren
Sko ugaard, gjorde ham bekjendt med Nordens Old-
Krøniker, hvad der havde til Følge, at han begyndte
at lægge sig efter Islandsk, „og endelig — siger han —
vaagnede jeg lidt ved den forskrækkelige Stoj, min halv
tyske Fætter Henrik Steffens (deres Mødre vare
Søstre) «gjorde paa Ehlers Kollegium, saa Regensen var
nær falden ned, og jeg fandt det vel hel utroligt, men dog
hel mærkværdigt, hvad han med sit forvovne Frisprog
kaldte unægteligt, at alt hvad vi i Kjobenhavn læste og
skrev og løftede til Skyeme var tysk og fransk Ma
kulatur (Raske-Papir), at F rankrig med hele sin Revo
lution, med al sin Visdom og Skjønhed var kun en Efter
ligning af det romerske Helvede, med Nero i Høj
sædet, og at nåar man vilde vide, hvad Poesi var, da skulde
man læse Shakespeare (læs: Sjækspir) og Goethe, hvem
jeg aldrig havde hørt nævne, og vilde man have Begreb
om Filosofi, da skulde man høre Steffens og læse
Schelling (tysk)".
„Saaledes — slutter han herom — var da min
akademiske Løbebane endt uden Aand og uden Tro".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
