Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Kandidat-Aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Kandidat-Aarene.
Styrelsen derved og at ordne Begivenhederne for dem,
saa at de kunde folge med i Betragtningen af Sammen
hængen i Historien, og det var da vel øverste
Klasse, lian mest tiltalte. Og hans Skole-Løsen her var:
„Gud og Videnskab at dyrke" som det lyder i et
Ny tåar s-Kvad til denne Klasses Disciple.
Grundtvig kom ogsaa i Kandidat-Aarene til efter
haanden at nyde det ypperste videnskab elige Samliv
som fandtes i Kjøbenhavn i den Tid. Han kom ind i vor
G-eorg Sverdrups og i Nils Treschows, i senere
Geheimeraad W. Treschows og i begge or•sted e r n e s
Kredse. Til Kr.Mol b e c h stod han i et hjerteligt Forhold,
i et endnu inderligere til senere Professor Sibbern
(i Filosofi) og fremfor Alt til senere Professor ved vort
Universitet, Haalogalændingen Svend Hersleb. Fra
dette Samliv med især yngre Videnskabsmænd mindtes
han endnu i 1838 „Timer, betydningsfuldere end Aar".
Men nærmest Hersleb i inderlig Fortrolighed stod ham
Povel Dons, ogsaa af norsk Herkomst, der ikke var
Videnskabsmand, men Student og Kopist i Enkekassen,
men havde en ganske overordentlig Deltagelse i alt det
virkelige Poetiske, der fremkom i Tiden, og en kristelig
troende _ Retning. Før han personlig blev kjendt med
Grundtvig, skrev han i bunden Stil en Bedømmelse ai
„M asker ad e-B alle t i Danmark" 1808, hvori Grundt
vig, dybt inde i Nordens Oldtid, med „bange Ahnelser" rev
sede Døgnets Sorgløshed efter Danmarks Ulykke 1807.
Dons havde et lysere Blik paa Tiden, og snart bleve de,
efter den lille Dyst, kjendte og dus og Hjertens-Venner.
Ved denne Tid — dog rimeligvis lidt før — var det
uden Tvivl at Grundtvig fik Adgang til K. L. Rahbek
og hans navnkundige Hustru „K a m ma" paa Ba k k eh u se t
ved Frederiksberg, hvorom han sang 1845:
„Hver en Skjald, som nu mon gråane,
Lyse Blik i liver en Stil
Hilsde her Midnattens Maane,
Bejled her til Kamm as Smil."
Da Øhlenslæger efter et femaarigt Fråvær kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
