Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Kandidat-Aarene - Grundtvig som Kapellan i Udby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kandidat-Aarene. 23
„Men hint „Sværmer-Liv’- endte pludselig — siger
han i „Kirkespejl" — da jeg med Et blev sønderknust
ved de Spørgsmaal: Er Du seiv en Kristen? og har
Du dine Synders Forla de Ise? Samvittigheds-Spørgs
maal, der faldt mig som Stene, ja som Klipper paa
Hjertet. Da lukkede jeg alle Bøgerne, lod alle stolte
Planer fare og skyndte mig hjem til min Fader". Sib
bern, og jeg tror Hersleb, fulgte ham hjem, da hans
Sinds Tilstand grændsede til Vanvid*)
Fordybet i Nordens Oldtid tænkte han før kun
paa at blive Præst, fordi han ..skammede sig ved, at hans
gamle Fader i det Aar, han blev Jubel-Lærer, skulde
nodes til at nedlægge sit Embede, fordi hans Søn, som
dog havde baade Embeds-Eksamen og Præste-Alder, ikke
vilde opgive sine glimrende Udsigter i Hovedstaden ved
at blive personel Kapellan i sin lille Fødeby.-’ „Nu der
imoc[ — siger han — havde jeg netop Mod paa at blive
Kapellan, nåar Vorherre blot vilde antage mig til sit
Ords Tjener, og saasnart mit Sind var blevet lidt
roiigere, tog jeg det for et Tegn paa, at Vorherre ikke
rent havde slaaet Haanden af mig, hvis jeg, tr ods al
Rimelighed, kunde skaffe min Fader hans Embede igjen
og blive hans Medhjælp". Hvad der gjorde Haabet
urim eligt, var den Omstændighed, at gamle, Johan
Grundtvig allerede havde nedlagt sit Embede, da han
ikke maatte faa sin Søn, fordi der var ledige Kapellaner
i Stiftet. Alt lykkedes dog, baade udvendig og indvendig.
Grundtvig som Kapellan i Udby.
Grundtvig indviedes til Kapellan i Udby af Biskop
Munter den 29de Maj 1811, under dyb, taknemmelig
Rørelse og med det Forsæt at gjøre Alt, hvad Gud gav
*) En af Vennerne rejste lidt foran til Faderen for at for
berede ham paa at finde Sønnen i „anfægtet-’ Tilstand.
~Aa Gud ske Lov! har han Anfægtelse!" udbred den gamle
troende Præstemand, sikker paa et glædeligt Udfald deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
