Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig som Kapellan i Udby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig som Kapellan i Udby. 25
/
faldt Øjet paa Stedet i Iste Kor. 15de Kap., der slutter
saaledes: Derfor, mine kjære Brødre, bliver faste,
übevægelige, altid rige i Herrens Gjerning, vid
ende, at Eders Arbejde er ikke forfængeligt i Herren.
— Nu Kirketaarnet løfter sig- deroppe
Ved Grinnebakken mellem Asketoppe,
Og hurtig svandt de dunkle Barneminder
For lyse Anelser af Manddomsfærd."
Saa flyttede han da ind i den lave. Stue med Blyvin
duer, ved Siden af Faderens ovre i Fløjen, blev første
Søndag efter Trinitatis indsat af Broderen Otto og
begyndte sin navnkundige Præstegjerning.
„Det kjendtes snart, at lian var kommen; hvor var han
ikke nidkjær i Skolerne, hvor det stod saa ringe til, at
han maatte læse baade med Lærer og Børn, og nidkjær i
sin Forkyndelse, saa Kirkerne fyldtes med Folk fra Fjern
og Nær. Det Liv, der da blev vækket her. vaagnede ved
enstræng, ildfuldPræken, og Folk har endnu, tredsinds
tyve Aar efter, ikke glemt den unge Præsts hoie Eøst og
stærke Bevægelser. Ja stræng var han, det fik de at vide,
der om Onsdagen, før de kom til Skrifte om Lør
dagen, maatte op og høres af ham i deres Børnelærdom;
det stemmer ogsaa med Noget, jeg har hørt af en Mand,
der var seiv tilstede ved Lørdags-Skriftemaalet; da spurgte
Grundtvig de Forsamlede, hvorfor de vilde til Alters, gik
fra den Ene til den Anden og gjentog Sporgsmaalet tii
liver især, men Ingen tur de svare — saa maatte de alle
gaa hjem og Ingen kom til Alters den Dag. Her et
andet Træk, som viser hans Alvor. Han kom en Gang
ridende over til Anekset, og da havde dér en Kone brækket
Benet, og han gik da ind og saa til hende, men spurgte
da til hendes store Forundring, om hun ogsaa havde takket
Gud for, hvad der var sket hende.
„De Fattige har havt en god Ven i ham; det
huskes saa godt her i Egnen, at Præstegaards-Karlen
engang i Saatiden kom ind til den gamle Præst og bad
om Penge til Sædekorn, for det, der havde ligget paa
Loftet, havde Kapellanen uddelt tii Fattigfolk. Da den
Gamle spurgte Sønnen, hvordan det forholdt sig, skal denne
blot have svaret: „Ja, Fader, hvad prædiker vi om?
Forældre og Søn enedes godt i Kjærlighed til de Træng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
