Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig som Kapellan i Udby - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Grundtvig som Kapellan i Udby.
da saa lian sin gamle Fader sidste Gang at sidde
i den Dagligstue, som var hans Værelse i henved fyrreti
Aar. Han var nu henved de 80, og havde i mer end 50
været Præst; han sad der bleg og mat og Sønnen saa
ham tavs og sorrigfuld. Den Gamle spurgte om Evangeliet
igaar ikke handlede om Johannes’s Sendebud, og blev saa
ved: „.Teg hedder og Johannes (Johan), og Fængsler er
mangeslags, og jeg er og i Fængsel". Da rørtes Hjertet
hos Sønnen, og det faldt ham ind, at Rimene om Roskilde
og om hans Fader, gamle Otto, hvem han i Graven ærede
og elskede saa overmaade, og om den Stjerne over Kristnes
Grave, som ledte og som lyste Brødrene til Hvilen, at
disse Rim, som just skulde sendes til Kjøbenhavn tor at
trykkes, kunde kvæge Oldingen. „Den Unge læste, den
Gamle lyttede, og Ungdoms kjære Minder blev levende og
Hjertet oplod sig for Trøsten af Guds Ord og Gravens
Nat forsvandt for Stjernen, og milde Taarer raudt paa
Kind og barneglad og højt begejstret bøjede den gamle
sig over Sønnen, gav ham sin Velsignelse og sagde: Saa
skal Herren trøste Dig i din sidste Time, thi Du sang
Israels Gud Psalmer!"
I Kjobenhavn 1813—21.
Efter Faderens Død tåger Grundtvig atter sin Bolig
i Kjøbenhavn (1813—21) som ledig Kapellan. I dette
Aar (1813), da man som mest rustede sig mod Napoleon,
sluttede ogsaa Sverrig sig til de Forbundne og nærmest
til Engelland, paa det Vilkaar, at det skulde hjælpe
Sverrig til at faa Norge eller i det mindste en Dei deraf.
Da skrev han „Til Fædernelandet, om dets Tarv og
Fare", hvori han sætter Frelsen i Omvendelse og Tro.
Det harmede og bedrøvede ham dobbelt, at der skulde
være et Folk i Trilling-Landet i Norden, som gjorde
„det mageløse Krav", at „lade sig et fredeligt Nabo
land tilskrive af fremmede Herrer". Vi ser da ogsaa
heraf, hvorledes det i dette Tiifælde er først og fremmest
paa Nor ges Vegne, han harmes. Forøvrigt skrev han i
1813 Nytaars-Gaven „Hejmdal" til det følgende Aar, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
