Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 I Kjebenhavn 1813 — 21.
Eiiliver, der liavde delfaget i det og havde været Vidne
til al den Fylde af ædel Kraft, der svulmede hos de kjække
Ungersvende". Som vi véd, var Krigen i Danmark snart
ude det Aar. Blandt Navnene paa dem, som i hint Hel
ligtrekongers-Mode slnttede sig til Grundtvigs Side
og vilde vove Liv og Blod, sés ogsaa He nr. Anker
Bjerregaard, Forfatteren til „Sønner af Norge".
Før Adskillelsen mellem Xorge og Danmark søgte
Gr. det residerende Kapellani ved Aker og Oslo. Prof.
Georg Sverdrup jublede*) ved Tanken paa at faa
Grundtvig hidop, og her stod hans Hjertens-Ven fra
Yalkendorfs Kollegium Svend Hersleb paa den theologiske
Lærestol, Hersleb, til hvem hans Digte aande den inder
ligste Ømhe cl i Kjæmpe-Sjælen. Da Gr. nu ogsaa stod i
venlig Forbindelse med en Del af ..Haugianerne", saa kan
Ingen sige, hvad Vending Nordens Kirke-Historie havde
faaet, om han var kommen hidop, men det var nu ikke
Guds Vilje, at saa skulde ske.
1815 udgav han en dybtgaaende historisk-kristelig
Betragtning over F o 1k e fær d e h e og F o 1k e s1 æ gt sk abern e
i Verden under Titelen: ..Europa, Frankrig og Na
poleon-, samt et lidet Skrift: „Skal vi tro paa Gud
eller Athene?" ~Athene" var et Tidsskrift med den
græske Gudindes Navn, der i sit Juni-Hefte havde ind
taget et Stykke om at tåge Fornuften fangen under Troens
Lydighed, og da Stykket rykkede ud med det meste fra
den sædvanlige Bibel-Kritik, er det fille Skrift af Gr. især
mærkeligt som kanske den bedste Prøve blandt Gr.s
Skrifter paa, li vor dan en sandhedskjærlig Mand stræbte
at forsvare Menigheds-T ro en, medens han endnu tænkte,
at den skulde ansés for grundet paa Skriften, men
ogsaa, hvordan Troes-Ordet übevidst ytrede sin Indflyd
else til at lære ham, hvad der var Hoved-Sagen i Kristen
dommen. Han hyldede heller ikke nogen saadan Ind
blæsningslære med" Hensyn til Skriften, at hvert Bogstav
skulde ansés for indblæst. Endnu fortsattes ogsaa Penne-
Fejden om hans Verdens-Kronike af 1812, i hvilken An
*) Se ..Breve til og fra Sibbern".
I 1812 var der ogsaa stærk Tale om at faa Grundt
vig til Professor i Historie lieroppe. Prof. St. Joh.
Stenersen ivrede stærkt derfor, men der blev intet af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
