Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kjobenhavn 1813 — 21. 41
det minder om, hvad han ved en anden Lejlighed yttrede:
„Man malede et Billede af mig, som ingen Djævel skulde
skamme sig ved at ligne". Baggesen var vistnok kjende
lig formildet efter Tilsvaret, men lian vilde dug ikke straks
tåge i sig igjen, hvad han havde skrevet. Han gav sig af
med at være en Slags Religions-Filosof, og fra sin
religionsfilosofiske Højde med sin „Gaade" ser han
ned paa Grundtvig som den Ældre, til hvem den Yngre
endnu havde mange Trin at stige op, en Opstigning, Grundt
vig naturligvis betakker sig for, og det var stærke
Alvors-Ord, Gr. mødte med, som Digtet „Til Sfings".
(lndtaget i „Nordiske Smaadigte" 1838, S. 80 og følgd.)
Da var allerede Anerkjendelsen saaledes vokset hos Bag
gesen under Kampen, at han havde built Grundtvig sin
Haand til Fælleskamp, men skjøndt Grundtvig nu er „sen,
som jeg før var snar" til at række den Haand, Baggesen
„spytter paa", og Grundtvig vil „dæmpe Hjertets Røst"
under Kampen, " saa bryder dog Hjerteligheden mod
Baggesen frem, og seiv siger han, idet han i „Nordiske
Smaadigte" 1838 fremlagde „Brudstykker af Staalhandsk
erne", han 1818 trak med den store „Stads-Satyrikus":
„Vel var det ingenlunde af Drengekaadhed, jeg i mine
«Rimelige Strøtanker" og „Gaade-Gjætninger" udæskede
Baggesen, men dog sagtens mest af Overmod, jeg saaledes
paanødte ham mit Bekjendtskab, da jeg af hans mere
Spark end Sidehug i hans «Poetiske Epistler" tydelig nok
kunde se, han kjendte mig ikke. Æventyret lykkedes for
resten til stor Forundring i Øjeblikkets Læseverden, saa
Baggesen og jeg blev virkelig saa vel bekjendte og for
ligte*) med hinanden, som det, efter Omstændighederne,
paa nogen Maade var muligt."
Udenfor Kamppladsen kan jeg mindes, at Baggesen
en Gang skrev om Grundtvig: „Paa ham hamrer jeg løs
som paa mig seiv, fordi han baade kan taale det og er
Mand for at give mig det igjen i en knuget, skuddet,
overflødig Maade. Skade, at jeg ikke kan sige det Samme
om hans nordiske Aands Halvbroder" (Øhlenslæger).
Allerede i 1816 omtaler han Afhandlinger af Grundt-
*) Her gaar nu Grundtvigs Tanker sikkert ogsaa videre end
til Tiden nærmest efter „Staalliandske-Draget", hvad vi
senere skal se Yidnesbyrd om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
