Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 I Kjobenhavn 1813 —
vig for sit Vedkommende denne Sag med en ~Erklæring-’
under 26de Desbr., nærmest i Anledning afnogle Spørgsmaal,
den unge Rudelbacli havde gjort ham. Erklæringen løb ud
paa, at lian kun under Kampen .mod det Udanske kan
ændse „Tylvten som et Nul, der blot af Talle t, det
hjælper til at udfylde, faar en vis Betydning."
Alt hvad Grundtvig skrev i Bladet overgaaes vistnok
af Stykket i ..Dannevirke "s fjerde og sidste Bind ..Om
Digterne Øhlenslæger og Baggesen. (Med Hensyn
paa deres offentlige Mellemværende) -’, livor Sagen skjænk
edes den udførligste Behandling, son fra hans Haand blev
den til Del.
En Hovedsag i hele Grundtvigs Forsvar for Baggesen
var nu, at nåar ..Tylvten*’ og han, der holdt sammen
med den, vilde gjøre gjældende, at Baggesens Paastand
om Øhlenslægers Digterfald var alene et Opspind af lav
Misundelse, da ..er den Paastand ikke blot hans, men
ogsaa min, og siden den skal være en Brøde, saa tilegner
jeg mig den som Ophavsmand, indtil man viser mig den i
en ældre Bog end min lille Yerdens-Krønike fra 1812."
. . . ..Man skal vist ikke, seiv kim med Skin, kunne sigte
mig for at have vist Tegn til Misundelse paa en Digter,
det altid var mig en Hjertens Fryd at ophøje." Og for
øvrigt gik Grundtvigs Stykker ogsaa ud paa at fremhæve
det Skamløse fra ~Tylvtens" Side i at udfordre en Bag
gesen til at „vrævle" med den paa et uddøet Tungemaal,
den Tylvt, der seiv ikke endnu havde hjemlet sig mindste
Stemmeret ide Sager, hvorom der stredes –, og han lagde
en særegen Vægt paa den Übluhed: at indstævne Baggesen
ikke blot litterært, men til at mode „personlig, legem
lig-’, og fremhævede, at kun ~Staten-’ havde en betinget
Ret til saadan ..personlig Indstævning". Endelig fremstiller
han her med glødende Farver det hele „Uvæsen" for Øje
blikket i den danske Skriftverden som lige fordærveligt
for Ungdommen seiv, som for Skrift-Verdenen, ja endog
som farligt fur det borgerlige Selskab, nåar Uaanden fik
Lov til at raade.
Om Baggesen seiv siger han, at han ved at angribe
„Noget af Øhlenslæger" hverken har fralagt sig eller fra
kjendt sig, men netop forudsat og bevist et ualmindeligt
Øje for Aand i det Hele og Øhlenslægers især, „det tør
jeg godt paastaa og kunde let bevise det for Aander, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
