Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Fra 1783 til 1839
- I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 I Kjobenhavn 1813 — 21.
*
Drama som et fuldendt Mesterstykke og ufravigeligt
Mønster eller til at miskjende Øhlenslægers andre ypper
lige Værker! Jeg kunde vel, saa godt som nogen Anden
end Digteren seiv, se Mangler og Fejl i Håkon; men jeg
vilde ligesaa gjerne paatuge mig at sætte det manglende
Vindu i Aladdins Slot som den manglende Kant paa Håkons
Bavtasten . . . ser jeg ikke fejl, da kunde den Aand, som
fremstillede Håkon, tremstille, om det gjaldt, hundrede
Helte, uden at de havde anden Lighed, end Historien gav
dem . . . Naar jeg først og sidst nævner Håkon, da er
det, fordi et historisk Drama er det eneste Digt, der
taaler at fortsættes, ja, som kun i den bestandige
Fortsættelse finder sin Slutning, saa af den Slags
kan man aldrig faa for mange, men lettelig for fa a.
O, gid da Fortsættelsen maatte følge! Per Wegener (o: A.Boie*)
og Tylvten kunde da rolig gaa hjem og lægge sig eller —
hvad der skulde fornøje mig — faa Øjnene op og se, at
de gik i Taaget og fægtede Minde! Hvad der da kunde
blive mellem Øhlenslæger og. Baggesen véd ikke jeg;
men en offentlig Tvist blev det vist neppe. Baggesens
offentlige Ønske var da opfyldt saavel som mit, og da
kunde liver med Lyst gaa til Sit, til sin beskikkede Syssel
og Dont."
Men om Øhlenslæger i det Tidsrum, da Baggesen
angreb ham, lyder Grundtvigs Bedømmelse — efter et
Veraab over dem, der vilde spotte en Øhlenslæger, som
lian var bleven gammel eller følte sig svag, og efter billige
Indrømmelser forresten: „men . . . han føler sig ikke
svag, men sund og dygtig, hans Værker røbe al mulig
Sundhed i hans kjødelige Indbildningskraft, men netop for
disse Bøger raser Ungdommen — og jeg føler det: Øhlen
slægers Aand tilsmiler mig sit Bifald, idet jeg løfter
Stemmen efter Evne mod sligt et Uvæsen."*)
Om Baggesens Forhold til selve Tylvten, som
regnede ham for Ingenting, siger Grundtvig, „at, saavidt
jeg skjønner, har de ikke krummet et Håar paa hans
Hoved, end sige knækket hans Hals. Derimod har han,
som vitterligt er, saaledes leget Himmelspræt med dem,
*) En af Hovedmændene blandt Baggesens Modstandere.
**) Til Øhlenslægers slette Side regnede Grundtvig ogsaa ~Heige"
som Baggesen roste.
<*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 16:48:51 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/brunnfsg/1/0062.html
