Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 I Kjubenhavn 1813 — 21.
Frankrig. *– Da han ved et tysk Badested mærkede
Dødens Komme, ilede han mod Danmark, men naaede
ikke længer end til Hamborg. Der døde lian 3dje Oktbr.
1826, men blev begraven i Kiel. Flere af hans tyske
Oder om Svejtser-Alperne skal være blevne til deroppe, og
til disse højtklingende Oder sigter ogsaa Grundtvig*), nåar
han synger om Jens Baggesen i et større Kvæde, efterat
have paa det Stærkeste afsagt Fællesskab med hvad der
af U-Aand tit fristede Baggesen:
„Hvor højt paa Gi m sel en han steg
Maa et germaniskI**) Øje maale,
Men Skalke-Smil og Lynilds-Leg
Saae Danmark fra hans Øje straale,
De Rynker glatte skal i ATang,
Saalænge Skov har Fugle-Sang!"
I senere Tider saa Grundtvig for det meste aldeles
bort fra det Slette, Øhlenslæger havde skrevet, og ihu
kom og lovpriste ham som „ Nordens Hovedskjald" og ~de
nyere Skjaldes Stamfader", for hvad Aanden ved ham
havde udrettet. Herom mere paa sit Sted; men bemærkes
maa det her, at da han havde tåget Skeen i den Haand,
falder hans Kamp for Baggesen ham et Øjeblik ordentlig
lidt besværlig (se ~Mands-Minde"), men senere baade i
„Brage-Snak’’ og især i ~Dansk Forening" 1849, og i
„Danskeren-1 til samme Tid. opfrisker han mere uhindret
Mindet om Jens Baggesen og priser navnlig hans ~Kall
undborgs Krønike ellerCensurens Oprindelse" og anbefaler
ham til Efterslægten som „en Digter, der lever og dzsr
med den levende Danskhed." („Brage-Snak ".)***)
Baggesen kommer da hos Grundtvig, med Hensyn
til hvad Baggesensk, der ikke hugede ham, ind under
den samme skjaldelige Synds-Forladelse som Øhlen
slæger. Hvor stor en Forskjel der var mellem -de to
danske Digtere, en Forskjel, der har faaet en dybtgaaende
*) Naturligvis spiller han derigjennem ogsaa paa den heje
Luftighed, hvori Baggesen ikke sjælden poetisk steg op.
**) Tysk.
***) Ogsaa i „Mands-Minde" indrømmer han naturligvis hans
spillende og stundom lynende Vittighed og Mesterskab i alt,
hvad den kan skabe, og i Modersmaalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>