Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 I Kjebenliavn 1813 — 21.
Det er alt i Forbigaaende beraærket, at Grundtvig i
Førstningen efter Tilbagekomsten til Kjøbenhavn prækte
jævnlig i Hovedstaden; thi lian følte alt med Luther, at
Skrift vilde ikke forslaa, nåar ikke Aanden med levende
Røst forkyndte Evangelium for Folket, og lian vilde blevet
ved dermed, men — skrev lian i 1839 til en engelsk
Præst — ~Kjærnen af Kjøbenhavns Gejstlighed maa dog
liave været enig med mig om, at der er en vis Magt i
„det vingede Ord-’, livis Yirkninger ej lade sig beregne;
thi snart (1814) fandt jeg alle Hovedstadens Prækestole
lukkede for mig. Vel fattedes jeg heller ikke i Frede
riksberg Kirke kjøbenhavn ske Tilhørere, men ogsaa
Præsten dér, som gjerne vilde holde godt Xaboskab, blev
snart (1815) tvivlraadig og vilde sagtens ej længe stridt
mod Strømmen. Da trak jeg mig frivillig tilbage, med
den Beslutning, hverken der eller i Hovedstaden at be
træde Prækestolen. før jeg fik Embede i Stats-Kirkeir’.
Alt før havde han udgivet enkelte Prækener: H vorfor
kaldes vi Lutheraner*), 1811; Hvad skal vi gjøre,
at vi kan arve det evige Liv? 1813; og Herren
kommer! 1814. Yaaren 1816 udkom hans ..Bibelske
Prækener", som mest er Opskrifter, tildels videre ud
førte, til de Prækener, han holdt i Hovedstaden og som,
paa hans dengang alt gamle Stade, med Skriften til saa
kaldt Troes-Kilde, godt tor spørge om deres Mage i Kraft,
alvorlig og inderlig Nidkjærhed for Guds Riges Komme
og Sjæienes Frelse. Men ogsaa her ses det, at Troes-
Ordet, skjøndt han endnu ikke saa det som det
Ord, hvori Kristus med sin Xaade er Menighedens
Grund vold, dog halv übevidst udøvede sin Magt. Saa
sagde han 2den Pinsedag 1814, da han i Frederiksberg
talte om ~Oplysning som den Helligaands Gjerning-’
(efter Talen om rolige Tider, nåar ingen udvortes
Trængsel møder for Jesu Navns Bekjendelses Skyld):
„Da føles ikke Trangen til den Helligaand dybt i Hjertet,
seiv hos de Gudfrygtige svækkes Følelsen, fordi Kraften,
som virker gjennem den arvede Tro, synes mere naturlig,
fordi der udvortes ikke er en saadan Kamp at beståa, at
*) Allerede dengang betonede den strengt lutherske Præst
og Stridsmand, at „ikke Morten Luther, men Jesus
Kristus alene er korsfæstet for os".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
