Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - I Kjøbenhavn 1813—21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 I Kjnbenhavn 1813 — 21.
Det noget skjæve Forhold, hvori han endnu stillede
Kristendom og Bibel baade til Videnskabelighed og til det
borgerlige Selskab, gjorde, at han ikke i senere Aar vilde
lade sine ældre Krøniker optrykke paany. Naar man
tænker sig dette Forhold rettet, saa giver denne Krønike
os tit en liden Forestilling om, hvordan den Kultur-
Historie vilde kommet til at se ud, som han endnu paa
Grænsen af Oldinge-Alderen (1851) tænkte paa at skrive,
men fik aldrig sat i Værk. Ogsaa disse Grundtvigs ældre
Krøniker forudsætter en overordentlig Læsning ved
siden af Alt, hvad han ellers arbejdede.
Fra Grundtvig var blevet ledig Kapellan, sogte han
alle de Præste-Embeder, som blev ledige i Hoved stad en*),
ogsaa Yartov, men i Kanselliet, eller Regerings-Kontoret,
fik han altid høre, at han var „en Sværmer", og at han
ikke maatte gjøre sig mindste Haab om Embede Jnden
Voldene*’. Formanden eller Præsidenten i Kanselliet,
Kaas, som vi før har nævnt, havde nok endnu lidt til
overs for Grundtvig, da han i 1817, gjennem Grundtvigs
Velynder, Historikeren Abraham Kall, lod ham bede til
sig, for, som han sagde, at „forlige ham med Kan
selliet", og Kaas gjorde, i flere lange Samtaler med Gr.,
ingen Hemmelighed af, at hans ~Uenighed med Kjøben
havns Gejstlighed" var den uovervindelige Hindring
for den Befordring, han attraaede. Det synes ogsaa, som
om han siden var bleven lidt bedre anset i Kanselliet, da
en anden af Kanselli-Herreme, Cold, i 1818, skrev til
ham, at vilde han soge det ledige residerende Kapellani
i Aalborg, da skulde han blive indstillet til Kongen,
og, skjøndt det var ham „haardt imod", turde han for
Guds Skyld ikke vægre sig ved at modtage en tilbudt
Prækestol. Det giver et Indblik i Forholdene, nåar man
hører, at Kaas havde fortalt Gr., at han iforvejen havde
forespurgt sig hos sin gode Ven, Stiftamtmand Grev
Moltke, om Stifts-Øvrigheden i Aalborg havde noget
imod Gr.s Ansættelse. Det kom saavidt, at der blev budt
Selskab paa Grundtvig og en af Aalborgs Mata
dorer, for at hans Kaldelse, saa varm som den var,
*) IHovedstaden, hvorfra Vantroen gik ud over Landet,
syntes det ham, at hans Virkeplads maatte være, ligesom
Stedet var bekvemmest for hans boglige Arbejder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
