Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig sit Embede i Statskirken i Maj 1826
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig nedlægger sit Embede i Stats-Kirken.
82
dom" og ellers paa Prækestolen paa den mest saarende
Maade imod ham og lians Venner. Det var, mens Gr.
endnu var i Embedet, og Grundtvig udgav straks efter
Mynsters sin Præken: ~Den kristelige Kamp", der
rigtignok er noget ganske anderledes Dybt og Inclerligt,
end om den liavde været et Modstykke i en personlig
Fejde. Flere unge Mennesker gjorde af dem Begge, og
blandt dem var der en ung, gudhengiven Mand, Præst til
„Bjergby"*), G-unni Busck, ved livem Gr. fandt sig sær
deles oplivet og med livem han havde brevvekslet ogsaa
om Troesbekjendelsens apostoliske Oprindelse og
Tvivlene derom.**) Denne unge Mand, som inderlig be
klagede M.s grove Miskjendelse af den ærlige Troes-Kjæmpe,
føler sig underlig dreven til at skrive et Brev til Gr. og
bede ham, om dog at ..elske Mynster". Brevet var
skrevet med en saa umiskjendelig Inderlighed, Oprigtighed
og Kjærlighed til den fæli es Herre, at det tiltalte
Grundtvig, der i et kjærligt og meget aabenhjertigt Gjen
*) Stiftsbjergby paa Sjælland.
**) Saaledes skrev Gr. 28de Jan. 1827 til Busck: ~. . . Ogsaa
mig har Slangen (i Kritikens ..Spejde-Træ -’) naturligvis
fristet til at tænke: videnskabelig kan vi indrenime Kritiken
Hals og Haand over Troes-Bekjendelsen og gjerne tiistaa,
at enkelte Led var senere Tilsætninger, da det jo i Granden
siet ikke kommer derpaa an, nåar det først har behaget
den Hellig-Aand at lade en Del af den Tro klart udtrykke,
som vi maa være sikkre paa ligefuldt har været i Kirken
fra Begyndelsen, ogsaa mig hai Slangen saaledes fristet,
som nu Dem, men Gud ske Lov! jeg følte, det var en
Fristelse til enten at nedrive med den ene Haand, hvad vi
opbyggede med den anden, eller dog at forbinde vor egen
Tro med en Tvivl, der maatte tåge Livet af den, og nu
indser jeg, at dette er den papistiske Grund-Vildfarelse,
hvoraf Overtroens vældige Stamme opvoksede paa Kirke-
Gaarden; thi saasnart vi indrømme, at den Hellig-Aand har
aabenbaret noget Almengyldigt efter Apostlernes Dage, da
staa vi midt i de økumeniske Koncilier og trættes om, hvem
der skal være Pave: hvem der efter Apostlernes Dage er
det rene Organ for den Hellig-Aand med det ufejlbare Ud
tryk af hans hidtil skjulte, men nu aabenbarede Vilje."
(„Gnnni Busck" S. 26, 2den Udg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
