Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832 — 39.
108
ingensomhelst udvendig Leve-Maade eller Gjerning- for
kristelig i sig seiv, men regner kim for kristeligt Liv
Vorherres Jesu Kristi eget Menneske-Liv, som gjenfødt
i det Skjulte, livorAande n erArbejderen og Hj e r te t er Værk
stedet, opvokser ogopelskes i hans virkelig troende Meniglied.
Grundtvig skriver: ~Først efter at have gjort, hvad
jeg kan for at afvende et verdsligt Angreb paa Forsam
lingerne, kan jeg se mine Troes-Forvandte i Øjnene og sige:
desuagtet, vil I lyde mit Raad, da skal I ikke underkaste
Eder mindste Ulejlighed for Sligt, thi anser jeg maaske
end denne gudelige Selskabelighed for farligere end den
er, saa maatte jeg dog staa langt tilbage for Eder i kriste
ligt Liv, dersom man virkelig tabte noget ved, som jeg
altid har gjort, at sky de talrige Selskaber, hvor man skal
betragte og behandle hinanden som Grund-Kristne og
Hj ert ens-V enn er, uagtet man hos mange kim tinder
Lidt, der tiltaler, men Meget, der frastøder. Indtil man
altsaa med Aand og Kraft beviser, man er vokset mig
langt over Hovedet, har jeg Ret til at tro, man vokser
bedst i Stilhed, og finder i Samtale med en enkelt venlig
Sjæl rig Erstatning for den flygtige Glæde, der i store
Selskaber, de gudelige saavelsom de verdslige, er langt
mere Adsp re deise end Samling. Vare vi, som endnu
lægge Vægt paa den apostoliske Tro og fryde os i det
deraf udspringende Haab, ogsaa virkelig, som den apo
stoliske Meniglied i Jerusalem, allesammen „et Hjerte
og en Sjæl", da vilde det vistnok ogsaa vise sig deri, at
vi, saavidt vort jordiske Dagværk tillod det, idelig _ for
samledes, jo flere jo bedre, men da vi nu aabenbar ikke
er sa ad anne Kristne, da har man forsaavidt Ret til at
kalde os skin-helli°’e nåar vi °riber efter Skinnet deraf,
og at være Martyrer for det blotte Skin, anser jeg fol
en ligesaa stor Ynk, som jeg tror, det vilde være Lyst at
lide for Virkeligheden. Meget klogere saavelsom meget
bedre vil det være at tilstaa baade for os seiv og for hele
Verden, at vi, langt fra at være Helgene, man maatte
efterligne eller udrydde, er endnu langt mere Hedninger
end Kristne, og langt mere danske end himmelske
Borgere, som blot bede om Lov til i Stilhed at folge vor
bedste Overbevisning, ligesom vi gjerne lade Andre folge
deres. Da skulde jeg tåge meget fejl, om i Danmark
enten Hoje eller Lave vilde nægte os den Samvittigheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
