Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832 — 39.
116
nel sen skiltes fra Universitetet. ved Oprettelsen af s ær
egne Plante-Skoler for de vordende Embedsmænd.
~Drenge-Videnskabeligheden", som endnu tærer paa
Livet hos den opvoksende Slægt, men paa livis Tilintet
gjørelse*) der arbejdes netop nu i Danmark: „Drenge-
Videnskabeligheden" med sin fordærvelige Grramatisering
og Mathematisering i den tidlige Alder bekjæmper han
og ønsker, at ~Drengene voksde, saavidt muligt, op i
deres Hjemstavn og Guds fri Natur, i levende Vekselvirk
ning med Folket, oplærte til én eller anden i det daglige
Liv nyttig Syssel, saa seiv de, der fra Barnsben syntes
bedst skabte til Hovedbrud, dog ogsaa havde lært at bruge
sine Hænder’. Men „den virkelige, altomfattende Viden
skabelighed er saa langt fra at kunne være „Børne
lærdonr’ eller flere Tusinders Sag af hver Million, at
den kan til enhver Tid kim drives forholdsvis af nogle
Faa, som med udmærkede Anlæg dertil opoffrer en
kraftig Manddom og en rørig Alderdom, saa det er
kim af Handlange re, der behøves Endel, hvor alle
Kundskabs-Fagene skal gjennemarbejdes og det Nodvendigste
føres til Bogs*’.
Jeg kan ikke her videre udvikle hans Begrundelse af
Vigtigheden af, at Nordboen dog har et Universitet**),
medens det let kunde synes, at Kundskab og Videnskab
uden disse kostbare Indretninger kunde have gjort lige
storeFremskridt, nåar der kun var et.stortUniversitet
ensteds i Europa, men kim bemærke, at han foreslaar et
storartet Universitet eller en videnskabelig Høj
skole fælles for alle tre Eiger i Norden. Naar nu
Embedsmændenes tvungne Dannelse var henlagt til
særegne Plante-Skoler eller Seminarier, saa kunde
Professorerne eller Videnskabsmændene leve ude
lukkende for Videnskaben og staa i indbyrdes Vek se 1-
virkning med hinaiiden og med Hojskolens Grjæster. Det
er Kollegierne i Oksford og Cambridge, med Frådrag
af det tvungne Skolehold dersteds, som staar ham for
*) naturligvis som tvungen Sag.
**) Begrundelsens Brændpunkt ligger nu i Grundtvigs faste,
ogsaa paa Nordens Fortid grundede Overbevisning om
Nordboens Kald til at udvikle en universal-historisk,
altomfattende Videnskabelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
