Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39.
Menigheds-Liv i Danmark og videre. Hans to Sønner
var i Konfirmations-Alderen, og han vilde jo saa
gjerne seiv være Redskabet til deres Bekræftelse i Daabs-
Pagten, og derom blev der nu brevvekslet imellem ham og
Busck. Sommeren 1837 — kanske ogsaa i3B — havde
han med ~Drengene" gjæstét sin Ven i Bjergby, og det
saa nu ud til, at han skulde komme til at tåge derud for,
paa en Maade som Buscks Medhjælp ved den enkelte
Handling, at faa konfirmeret dem seiv. Busck vedblev
imidlertid at „haabe og bede i Jesu Navn", at Gr. skulde
forinden næste Høst komme ind i saadan statskirkelig
Stilling, at han seiv kunde i egen Kirke „bekræfte sine
Bern i den atten Aarhundreder gamle Pagt". Og saa laa
det Grundtvig paa Sinde, at om han kunde faa sine Børn
konfirmerede enten hos eller a f en kirkelig Ven, saa
kunde han ikke lade sine kristelige Venner i Hoved
staden være i den Våande, de ikke nær saa let, som han,
kunde undvige. Han ansøgte derfor Kongen om Tilladelse
til at konfirmere sine egne og gode Venners Born, og
fandt Kongen ikke ugunstig stemt derfor, men da han
vidste, at det nok fornemmelig vilde komme an paa My li
sters Erklæring, der nu var bleven Biskop over Sjæl
land, og han ingen Gunst havde af ham at vente, saa
bad han Prindsesse Karoline Amalie (Kr. den Bdes
endnu levende Enkedronning) at tale et godt Ord for sig
til Biskoppen og forberede Sagen. Det hjalp imidlertid
ikke, for da Gr. den sidste Dag i 18 38 indfandt sig
hos Biskoppen for baade saa klart og indtrængende som
mulig at forestille ham denne Hjerte-Sag, „da — siger
han — fandt jeg ham ikke blot saa übøjelig, men saa
bitter og fjendtlig, at jeg efter en timelang Samtale i
Sofaen maatte gaa bort med en haanlig Afvisning, og, jeg
nægter det ikke, i en oprørt Sindsstemning, som jeg frit
gav Luft. Da jeg imidlertid paa den smukke Vinterdag
for at tilbagevinde Ligevægten gik om ad Volden (Norre
vold) opigjennem Kongens Have (ved Rosenborg Slot), da
faldt det mig ind, hvad Psalmisten synger om den Gud,
som under baade Spurv og Svale en Rede ved sit Alter
til at udruge sine Spæde, og da gik jeg rolig hjem og
såtte mine Tanker paa Rim, som ventelig endnu kan ses
i én af de første Kirketidender for 1839" („Kirkesp. u). Jo,
Sangen findes der, den dejlige:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
