Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39.
fandt det vanskeligt at leve med Kone og Born i Hoved
staden*), og det, som sagt, faldt baade ham og hans
troende Tilhorere tungt at undvære Sakrament-For
valtningen og en bedre Kirke-Sang, men baade kunde
han sige, at han „hver Søndag forkyndte Evangelium saa
frit som nogen Lærer i Apostel-Tiden", og han kunde
sige om disse 7 Aar i det Hele, at de „var langt fra at
være ufrugtbare Aar; thi min Stilling var apostolisk
nok til at bevise: jeg talte kun, fordi jeg troede; min
frie Prædiken og Lindbergs Nordiske Kirketid
ende, som jeg med Lyst understøttede, banede aabenbar
Vej for den ny Betragtning af den levende Kirke-
Grund og den kirkelige Frihed".
Et stort Udvalg af Grundtvigs ~Prædikener i
Frederiks-Kirken" er efter hans Død udgivne af Pastor
C. J. Brandt. Der er altid én, stundom to, ja tre
Prædikener til hver eneste Søn- og Helligdag i Aar et.
De er ulige kortere end dem i Søndags-Bogen og bærer det
friske Præg af det levende Forhold, hvori han stod til en
Kreds, der ogsaa aldeles frivillig havde sluttet sig til ham.
Var der end videnskabelige Mænd som Magister Lind
berg og Dr. P. C. Kierkegaard og endel unge Studer
ende blandt hans stadige Tilhorere, saa bestod dog Kredsen
for en stor Del af jævne Haandværks-Folk, og Prækenerne
er vist tildels ogsaa derfor saa langt jævne re end Søn
dags-Bogens, uden derfor at betegne nogen mindre Grad
af aandelig Livlighed, Kraft og Fynd. Grundtvig har
her aabenbar gjort store Fremskridt i den Kunst at
skrive for Mun den, det er, som man ellers taler. Da han
altid gik frerna d, er der ingen Tvivl om, at Folk, som
*) Understøttelsen fra Kongen og Bu sek m. m. var vel
Noget, men dels var, efter hans eget Sigende, Økonomien
hvad han mindst forstod sig paa, dels maatte Videnskabs
mandens Bogkjøb sluge en god Del, især nåar man
tænker paa somme engelske Bøgers næsten fabelagtige
Dyrhed ide samme Dage. Men Gjæld vogtede han sig
vel for at gjøre, „fordi Grjæld gjer afhængig og tærer
paa Livs-Kræfterne". Man sporer dog ingen Mangel i
hans Hus, nåar man kom til ham, sagde Flere end Zeuthen.
Indtægten af de historiske Foredrag skal han have
ladet tilflyde en meget trængende Ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
