Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Præst til Vartou 1839
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præst til Vartou 1839.
128
Fred med Eder! og udlagde, hvor lian kom fra og
hvad han kom for. Om det Første sagde han blandt
Andet: ~Det være Eder vitterligt, at jeg kommer ikke
fra nogen Sekt i aandelig og kristelig Forstand, thi jeg
kommer netop fra den hellige al min delige Kirke, som
varer alle Dage til Verdens Ende med én Herre, en Tro
og én Da ab, én Gud og Alles Fader: fra det Herrens
Hus paa Klippen, som Han har lovet for, skal beståa,
trods Helvedes Porte, fra det Hus, der vel altid har været
og altid vil blive Verden fremmed, men kan dog aldrig
være Nogen fremmed, som virkelig troer, hvad vi Alle ved
Daaben bekjende. Og hvor skulde man da med mere
Sikkerhed end mellem Luthers aandelige Børn, som altid
vil ..gjore hans Gjerninger’, kunne sige om den hellige
almindelige Kirke: den er ikke langt fra Nogen os!
Er det ikke netop i denne Kirke Morten Luthers Navn
skal være udødeligt og hans Minde velsignet, var det
ikke i den. Gud gjorde ham til en Præst efter Melchise
deks Orden, saa han stod som uden Fader, uden Moder
og uden Slægtregister, og maa det’ da ikke være i den,
vi leve og røres og ere, saafremt vi har Luthers Barne-
Tro og er dobte som denne vor Fader i Kristo vilde,
ikke til hans Navn, men til Faderens og Son nens og
den He Ili gaan ds!... Jo visselig, i denne Kirke er derfor
ogsaa jeg døbt og i den blev jeg Ordets Tjener, da jeg
for henved tredive Aar siden indviedes midt lblandt mit
Folk, men efter apostolisk Skik med Bon og Haands
paalæggelse ikke i Morten Luthers, eller i nogen anden
Mesters, Lærers, Biskops eller Konges Navn, end i Hans,
som er det Altsammen, i vor Herres Jesu Kristi Navn,
saa nåar jeg kun har hjemme i den hellige almindelige
Kirke og kommer derfrå, da kan jeg ikke synes Nogen
fremmed uden dem, ogsaa Luther og Kristus seiv vilde
synes fremmed, saa de kom til deres Eget, men deres
Egne aimammede dem ikke! Eller lad dem sige det de
Tusinder, som tiere eller sjældnere have hørt mig ide
syv Aar, jeg paa fri Haand forkyndte Evangelium, lad
dem vidne, de ikke Faa, der hørte mig stadig og kjendte
Herren og Fædernes Tro, før de saa mig. Lad dem
vidne, om jeg forkyndte et andet Evangelium, end det,
der lød for vore lutherske Fædres Øren!’’ ... Og
hvad han kom for, det var da ~egentlig sagt med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
