Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - I „Danske Samfund“ og ved Konge-Skiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „Danske Samfund" og ved Kqnge-Skiftet. 147
„Fredriks Jordeklokke er Danmarks Morgensang" —
..Mens tusind Øjne tindre og tnsind Hjerter slaa
Til Friheds første Akkorder, som gjennem Luften gaa."
At høre slige Toner midt under Savnet af en Konge,
som hans Hjerte saa inderlig* elskede. harmede og be
drøvede naturligvis Grundtvig, som ovenikjøbet ingen
større menneskelige Friheder ventede afen„Konstitution
eller af de saakaldte Liberale" end enEnevolds-Konge,
med den frie, netop, som sagt, af Kong Frederik fra de
Døde opkaldte Folkestemme ved Siden kunde skjænke.
Under det harmelige Indtryk såtte han sig da hen og ned
skrev gjennem et Par og tyve Vers ~Tanker, fremkaldte
ved Læsningen af Nordmanden A. Munchs Digt i
„Fædrelandet" i Anledning af Frederik den Sjettes
Død", men dette Gnmdtvigs hjertelige Kvæde er neppe
blevet trykt. Om Harmen bryder frem imellem, er det
dog ikke i det Hele holdt i en rolig Tone. Det lyder
lidt efter Mindelsen om hvad vi har anført af Munch:
~. . . Har Du ej bedre Toner ved Sjette Fredriks Død,
Da Harpen knus og kast den i Fossens dybe Skjød!
Og frygted jeg, at Gjenklang de fandt i danske Havn,
Ved Himlen! da jeg skammed mig ved mit Dane-Navnl
Men nej, o nej! jeg véd det: som Fredriks sidste Bøn
Har været vist for Danmark og for enliver dets Søn*),
Saa har liver ærlig Dansker med Sjælens dybe Sorg
Hørt Dødens Budskab lyde fra Fredriks Kongeborg.
. . . Dog tro mig, nåar de bringe ham ud af Aksels By,
Sig hæve tnsind Øjne fra Kisten op mod Sky,
Og tusind Øjne tindre, nåar Toget gaar forbi,
Men det er Barnets Tåare, som blinker tung deri!
I Biddersalen ligger den gamle Konges Lig,
Og trindt om Kongeborgen hans Børn nu flokke sig
Saa stille, lydløst vandre de om i sorten Hal,i
At se de elskte Træk, som de mer ej skue skal.
For dem har og Betydning den Jordeklokkes Klang,
For dem den og betegner en yndig Morgensang;
*) Paa sin Dødsseng bad Kong Frederik saa indstændig, at
man vilde ihukomme de Fattige i Vinterkulden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
