Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - I „Danske Samfund“ og ved Konge-Skiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I r Danske Samfund’’ og ved Konge-Skiftet. 161
Modersmaal og ej stræbte at lærape Landets Love og Ind
retninger og hele sin Regjering efter Folkets Hjerte, „da
kunde vel de Kristne, som har fundet en evig Trøst,
give sig tilfreds, og et Folk saa roligt som det Danske
nøjes med at sukke, men Livet var dog forbittret, Kjær
lighed og Enighed mellem Folket og en saadan Konge
umulig". Og den anden Udtalelse var, at det danske
Folks Aand er ~ Barnlighedens Aand", og den er vel
langt fra at være af de Glimrende, der enten forbavse
eller indtage Verden, men at den er den Elskeligste af
alle skabte Aander, det føle vi af Naturen, det lære vi af
Erfaringen og det bekræfter Sandhedens Aand overalt,
hvor han virker. Det er vistnok sandt og Erfaringen
stadfæster det kun alt for klart, at nåar et barnligt Folk
forlades af sin Aand, da bliver dets Færd barnagtig, men
Aandloshed er jammerlig i alle sine Skikkelser, og nåar
Verden dømmer, at den Barnagtige dog er den mest for
tvivlede og hjælpeløse, da har Gud ogsaa i dette Stykke
gjort Verdens Visdom til Daarlighed; tlii Han, af hvem al
Faderlighed i Himlen og paa Jorden bærer Navn, har i
onde og gode Dage behandlet os som Born og faderlig
antaget sig vor Sag, saa Prøvelsen blev efter Evne og
Udfaldet mer end taaleligt, Udfaldet glædeligt". Og
Barnlighedens Aand sammensmelter tilsidst for Gr.s
Skjalde-Blik med Engelen, som fik det Glædeligste af
alle Ærinder paa Jorden, i himmelsk Glands at melde
Hyrderne ved Bethlehem den store Glæde, som var født
med Svøbelse-Barnet i Krybben. „Ja, det skal klare sig
Dag fra Dag, hvorfor Jule-Engelen ingensteds paa Jorden
udbredte saa megen Glæde som hos vore Fædre, og skal,
med Guds Hjælp, ingensteds møde gladere Lovsang end
hos vore Børn, fordi den himmelske Fred og den salige
Glæde, han forkynder, netop er hvad det danske Hjerte
inderlig begjærede og hvad Folkeaanden fra Arildstid be
sang, men kunde ej skjænke."
I Anledning af det kongelige Sølvbryllup 1840
og ved Otteogtyvende Maj-Gildet til Minde om „Folke
raadets Oprettelse" talte han i „Danske Samfund" og
skrev Sang dertil, og af Ska al-Sange paa Kronings-
Dagen s. A. ~i et Vennelag" havde han seiv skrevet
flere; deriblandt til ..Holger Danskes Skaal". Men
til Kro ningen fremlagde han ogsaa, med et yndigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
