Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Broder Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Broder Otto".
176
jeg bryde den vemodige Tavshed allerede for at takke
Dem, der idag bevise ham den sidste Ære, og hans Nærm
este, hans Born og Broder, Deres venlige Deltagelse; men
dermed kan jeg ikke standse, ikke tie. Vistnok behøver
det ikke at siges Dem, der kjendte Otto Grundtvig, at
han var «en ædel, kjærlig Sjæl, en Mand af gammeldags
Ærlighed og Oprigtighed, billig og nænsom, deltagende,
medlidende og barmhjertig, saa han glædede sig gjerne med
de Glade og græd med de Grædende, opmuntrede, raadede,
trøstede og hjalp, hvor han kunde; men jeg behøver at
sige det, thi det hører til hans sanddru, priselige Etter
mæle, som, levende talt, er den Ædles sidste Ære her
neden, saa dette Eftermæle har helligt Krav paa alle hans
Venners og Kyndingers Tunge, endsige da paa min, Brod
erens, der kjendte ham længst og bedst, og saa ham nær
i. alle Livets Stillinger, ligefra hans Skolegang, da jeg,
endnu et Barn, fik ham kjær, indtil faa Dage før hans
Død, da vi endnu talte kjærligt sammen om det Nær
værende og Forbigangne, og sagde hinanden et muntert,
broderligt Farvel, uden at drømme om, at det skulde blive
det sidste.-’ . . .
Talen, som ikke er ganske kort, men som dog ikke
kan koste mere end 4—6 Skilling norsk, er et af Vidnes
byrdene om, hvor dyb og inderlig, jævn og elskelig N. F.
S. Grundtvig, den mægtige Personlighed, navnkundig fra
de store Forhold i Menneskelivet, dog var ogsaa ide
smaa. Han siger ogsaa om Broderen: „. . . hvorledes
skulde det andet end lyde venligt og kjærligt, Alt hvad
jeg med Sandhed kan sige om Broderen, hvem jeg alt i
forrige Aarhundrede gladelig fulgte med hans unge Brud
til hans første Hjem som Mand, i hvis gjæstmilde, muntre
og venlige Hus mange af min Ungdoms glade Dage hen
randt, og hvis broderlige Venskab udholdt enhver Prøve,
til jeg idag sørgende folger hans Støv til sit sidste Hjem
herneden! Ja, enhver Prøve ulholdt hans broderlige Ven
skab, og det er meget sagt, netop fordi det siges af en
Broder, hvis Levnetsløb var ikke blot tornet, men saa
sælsomt, at det maatte være ægte gode Venner, han be
holdt til Enden, det maatte være broderlige Venner, som
min Otto, der ikke af Alt, hvad der ellers svækker
og bryder Venskab i Verden, lod sig fjerne fra dem,
hvis Hjerte tidlig mødte hans, det aabne uden Svig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
