Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1839 til 1848 - Skamlings-Rejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skamlings-Kejsen. 207
mindelige Dom, saa mægtige Tale med tilhørende Sange:
„Skov-Hornets Klang mellem Skamlings Banker",
kunde sige: ~Jeg har aldrig følt Ordet saa let og lykke
ligt, forvovent, kjækt og flydende paa mine Læber." Det
gjorde og Yirkning. Den navnkundige, begavede Folke
thingsmand Term ansen var visselig ikke denEneste, der
kunde sige, han blev folkelig vakt ved Grundtvigs
Kjæmpe-Eøst paa den samme Dag.
Især under Hjemsejlingen kom ~Graahaars-Skjalden"
ogsaa i levende Vekselvirkning med Ungdommen, og
den onskede at tomme et Bæger med ham, hvad han da
hjertensgjerne gik ind paa, skjondt han udvortes alene
kunde ~ nippe til Ungdoms-Bægeret" med den ~stærke
Drik:i.*)
Paa „Sjællands Odde" staar Mindes-Mærket over de
i 1808 faldne Erigere, og til den Støtte fik man nu —
over en Menneske-Alder tilbage fra 1844 — Kandidat
N. F. S. Grundtvig til at forfatte Indskriften. Over sin
Yen, Søhelten, den unge Løjtnant Ville moes, ha\de han
tidlig, som vi véd, særskilt skrevet sin navnkundige Sang:
„ Kommer hid I Piger smaa,
Strengen vil jeg røre",
og den fik Ungdommen nu lettelig den Indskydeise at
istemme, da den havde Skjå Id en seiv ombord og saa
for sine Øjne, hvor
~Hist i Nord gaar Odden ud
Mellem Belger heje".
om end Bølgerne nok var lidt ~smulle" den Dag; og da
Sangen var udsunget, stod ~Graahaars-Skjalden" op
paa Bænken og udtalte, efter eget Sigende, at han ~meget
fortidlig havde sørget over, at han sagtens kom til at
tåge Broderparten af gamle Danmarks Arv og Odel med
sig i Graven, ettersom han nu mærkede, at der i den
yngre Slægt var baade Bejlere og Medbejlere nok til Alt,
hvad der er smukt og ædelt, hojt og dybt, aandigt og
hjerteligt og efterhaanden lyst og klart, og sagde De ikke
Alle ~Ja", saa var jeg stokdøv."
*) Udentvivl Punsen: Champagne turde han dog nyde, idet
mindste lidt af, paa Rejsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
